straatag-3-1200.jpg

Håndværkerdage på Frilandsmuseet i Lyngby

Lørdag den 12. og søndag den 13. maj var Foreningen-Straatag til Håndværkerdage på Frilandsmuseet i Lyngby.

Weekendens arrangement på Frilandsmuseet var en god oplevelse for foreningen og de fremmødte medlemmer. Det småregnede dog lidt lørdag, så der kom dog ikke så mange. Der var dog besøg af flere foreningsmedlemmer men også andre interesserede kom.

Søndagen var vejret meget bedre, og der kom mange mennesker, så foreningens bestyrelsesmedlemmer (tækkemand Finn Kuno Nielsen og undertegnede) var næsten konstant optaget af at tale om stråtag og bindingsværk til en hel del medlemmer, men også mange andre var interesserede. I løbet af søndagen blev der også tækket på en af udlængerne, hvilket også var et stort trækplaster.

Vi blev taget godt imod af museets folk, der af egen drift havde aftalt, at ville levere forskelligt tækkeværktøj mv. til vores stand, og vi blev venligt introduceret til arrangementet. Vi oplevede, at de gerne ville have os med som en del at teamet og fik rundvisning i de øvrige fags arbejdende stande i stationsbyen. Desværre havde ingen af os kamera med.

Et ligende arrangement afholdes den 15. og 16. september.

Med venlig hilsen

Bestyrelsesmedlem

Leif Martin Jensen