Hvad er brandmærkning?

Brandmærkningsordningen administreres af Foreningen Straatag og er udviklet i samarbejde med bl.a. Rockwool A/S, Topdanmark Forsikring A/S og Gyproc A/S.

Denne ordning er den første og eneste af sin slags i Danmark, og er et tilbud til stråtagsejere om at få ”mærket” deres stråtag, så der kan tages specielle hensyn i tilfælde af brand.

For at kunne få brandmærket, er der visse betingelser, der skal være opfyldt. Først og fremmest skal huset være brandsikret forskriftsmæssigt jf. Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts  (DBI) Informationspjece nr. 29, Brandsikring af stråtage. Se også Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk  Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamilieshuse m.v. Bemærk at Sepatecmetoden ikke er nævnt i pjecen, men separat godkendt af DBI i et senere notat. Informationspjece nr. 29 er forfattet i 1998 og således før godkendelsen af Sepatec.

Dernæst skal man som ejer af det stråtækte hus, som ønskes brandmærket, tilsende foreningen en bekræftelse fra sit forsikringsselskab på, at huset er brandsikret forskriftsmæssigt. Alternativt en kopi af garanticertifikat fra Sepatec. Gebyret for brandmærkningen på kr. 155,- (som medlem) eller kr. 350,- (som ”ikke medlem” – inkluderer 1 års medlemskab i foreningen) indbetales på foreningens bankkonto: 0828 – 075647 i Sparekassen Fyn. Herefter sender vi det ønskede antal brandmærker og informerer samtidigt redningsberedskabet i den kommune, hvori huset ligger.

Brandmærkerne skal placeres på ejendommens postkasse og ved hovedindgangen på den eller de bygninger, som er brandsikrede.

Hvorfor brandmærkning?

Forsøg viser, at et stråtag uden brandsikring nedbrænder totalt på cirka en halv time. Et brandsikret stråtag har til gengæld vist sig at kunne modstå en lokal gennembrænding op  til 38 minutter eller mere. Dette har naturligt ført til, at mange stråtækte huse i dag er brandsikrede.

Brandmærkerne er en tydelig information til brandvæsenet om at huset er brandsikret, og det er af helt afgørende betydning for brandvæsenets valg af slukningsmetode i tilfælde af en brand.  Ved anvendelse af et for kraftigt vandtryk på et brandsikret stråtækt hus, vil man nemt kunne komme til at slå hul i den underliggende brandsikring, og dette vil kunne bevirke unødvendige og alvorlige skadevirkninger på huset.

Ud over den indlysende grund til at brandsikre, nemlig redning af menneskeliv og værdier, kan der også være andre gode grunde. F.eks. det forhold, at nogle forsikringsselskaber yder rabat på forsikringspræmien, hvis huset er brandsikret – og brandmærket. Undersøg dette hos dit forsikringsselskab.

Resume:

Hvis man køber et stråtækt hus, eller ombygger/tilbygger eller udskifter stråtag, bør man nøje sætte sig ind i hvorledes de forskellige brandsikringsmetoder virker jf. ovenfor.

Vedrørende brandsikring med mineraluld, skal det bemærkes, at almindelig varmeisolering i trækonstruktionen ikke vil kunne sidestilles med, eller godkendes som, brandsikring af tekniske årsager.

Hvis man kan konstatere, at huset er forskriftsmæssigt brandsikret, og ønsker det brandmærket, er fremgangsmåden følgende:

  1. Skriftlig bekræftelse fra sit forsikringsselskab om at huset er forskriftsmæssigt brandsikret skaffes. Alternativt et brandsikringscertifikat fra sin tækkemand.
  2. Tilmeldingsblanket rekvireres hos Foreningen Straatag. Denne udfyldes og sendes til Foreningen Straatag sammen med dokumentationsmaterialet, der, hvis alt er i orden, så sender det ønskede antal brandmærker efter at brandmærkningsbebyret er konstateret indbetalt.
  3. Ejeren placerer brandmærkerne som anvist i materialet
  4. Foreningen Straatag underretter redningsberedskabet i den relevante kommune.

Links til

http://www.dbi-net.dk
DBI er Danmarks videncenter for brand og sikring. Vi opbygger vores viden gennem målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter og gennem de opgaver, vi løser for virksomheder, institutioner og myndigheder.

http://www.gyproc.dk/konstruktioner/brandisolering+af+konstruktioner
Verdensledende inden for gipssystemer til Letbyggeri. Gyproc har fokus på innovation samt at imødekomme de voksende behov for energi- og miljøvenlige løsninger.

http://www.magma-firestop.dk/produkter/stratag.html
Specialister i beskyttelse / brandsikkerhed til stråtage. Dette program er specielt blevet udviklet med henblik på vedligeholdelse af stråtagets naturlige skønhed på den ene side og på den anden som beskyttelse mod brand og erosion.

http://www.sepatec.dk
System til brandsikring af stråtage.

 

Gnistfangere i skorstene

Til Dansk Brandteknisk Instituts information er kommet en vigtig rettelse: DBI Nr. 29:

Vedrørende gnistfangere til skorstene på stråtækte huse !

”Der er indgået oplysninger, der anbefaler, at man IKKE bruger gnistfanger på skorstenene på stråtage, da de kan sode til, forvitre og nedsætte røghastigheden gennem skorstenen. Herved øges faren for antændelse af stråtaget.”

Vi vil derfor anbefale vore medlemmer at undersøge, om der sidder en gammel gnistfanger i deres skorsten. Den kan jo være forvitret, så den sidder nede i skorstenen.
Brandisolering

Kvistvinduer som nødudgang

Gennem Foreningen Straatag´s samarbejde med brandmyndighederne over hele landet har vi fået en henvendelse angående kvistvinduer og deres brug som nødudgange.

Det moderne kvistvindue skal være forsynet med midtersprosser, der kan løsnes, så hele vinduet kan skubbes ud. Derved lettes muligheden for at kunne komme ud af huset, hvis der opstår brand.

Denne foranstaltning er specielt vigtig, hvis stråtaget ikke er brandsikret.

Tækkemand Fleming Grøfte har gjort os opmærksom på at i følge. BR 10 er en redningsåbning typisk et vindue i en ydervæg. Og at redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

 Brandvæsnerne har oplyst, at man har oplevet, at vinduesrammen ikke kan løsnes på en nem måde. Grunden er, at man under opbygningen af kvisten har fået selve tagkonstruktionen til at presse på vindueskarmen. Den er kommet til at ”bære” en del af kvistkonstruktionen. Derved er det næsten umuligt at skubbe vinduessektionen ud. I èt tilfælde måtte man bruge en forhammer – gentagne gange – før vinduet faldt ud.

Det siger sig selv, at der ikke er tid til at bruge de store anstrengelser for at undslippe et tagværelse.
Selvfølgelig vil en brandsikring af stråtaget yde en betydelig hjælp til at undslippe, hvis ulykken endelig skulle opstå, men vi kan kun opfordre vore medlemmer til at undersøge, om allerede monterede kvistvinduer kan løsnes eller være meget opmærksomme på dette problem, hvis der skal monteres kviste i fremtiden.

Brandforebyggelse

Der findes fine og dyre brandsikringer. Alle virkelig gode og forebyggende, men det er jo ikke sikkert man har tid og råd til at få det gjort. Så er her et godt råd fra en brandinspektør på Djursland, der har oplevet mange stråtagsbrande.

Børst spindelvæv og løse strå væk fra indersiden af stråtaget. Uden at ”polere” loftet, så prøv at få så meget støv og løst skidt væk fra loftet som muligt.
Problemet er, at spindelvæv og støv er den største årsag til at brande på indersiden af taget får en eksplosionsagtig karakter. Ligeledes skal blomstertoppene på rør, hvis de ikke er brækket af, fjernes. Langt de fleste stråtagsbrande starter inde i huset, når så ilden når loftet, så eksploderer støve og spindelvæv. Derved næres ilden til at få fat i stråtagets inderside.

Vi kommer senere tilbage til meget mere om brandsikring. Det er bevist, at brandsikring med stenuld og plader ikke alene hæmmer brandudviklingen, men - som vi erfarede under orkanen i december 99, også holdt de fleste af tagene fast, var brandsikret på indersiden. Vinden havde ikke de samme muligheder for at blæse taget af.
Lyn
Lynafledere kan også påsættes stråtag. De skal monteres i en afstand af mindst 30 cm. Fra taget, og da hæftningen ikke må være ledende, bliver aflederne monteret i taget med afstandspinde i egetræ. Yderligere info hos: www.dandel.dk

Ukrudt & Gasbrændere!

Med mellemrum hører vi om små og større brande forårsaget af brugen af ukrudtsgasbrændere.

Et medlem ringede til os og gav os et godt råd i forbindelse med brugen af gasbrændere.
For at sikre mig, at vi turde videregive rådet, ville jeg lige først afprøve metoden:

Før du starter afbrændingen, sætter du haveslangens strålerør på ”tågespray”. Derpå gennemvæder man et område, så nedfaldne strårester og tørre blade bliver våde.
Nu kan man begynde at svitse ukrudtets blade og stængler. Man skal jo ikke brænde vegetationen helt af, blot sørge for, at bladenes celler sprænges, så planten ikke kan ”ånde” mere.

I den tørre sommer vi har haft, ser det ud til, at ukrudt er det eneste, der stadig gror med uformindsket kraft. Jeg var spændt på, om jeg kom godt fra at bruge metoden inde i gården på min ”trelængede”. I sådan et lukket område hvirvler vinden jo rundt helt uberegneligt.
Men alt virkede, og få dage efter var vegetationen død.

Kombinationen gasbrænder og stråtag er selvsagt en farlig mix, men handler man med forsigtighed, agtpågivenhed og bruger sin sunde fornuft, så er metoden effektiv.
God fornøjelse ”Havemanden”

Foreningen Straatag påtager sig intet ansvar for brug eller effekten af råd og vejledning, givet i foreningens regi!

Brandsikring og varmeisolering

Kravene til varmeisolering og brandsikring af stråtage afhænger af, om tagrummet anvendes til beboelse eller ej. I det følgende skelnes derfor mellem huse med udnyttet tagetage og huse med uudnyttet tagetage.

Huse med udnyttet tagetage
Gældende Bygningsreglement stiller krav om, at loftskonstruktioner mod stråtag skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30 med mindst klasse 2 beklædning.
Samtidig er der krav til tagets varmeisolering, idet U-værdien mindst skal være 0,20 W/m2 •K.

Kravene til brandmodstandsevne og varmeisolering kan opfyldes ved at udbygge de på figur O 18 og O 19 viste løsninger med minimum 100 mm Rockwool Flexi A-Batts, 19x100 mm forskalling og en mindst klasse 2 beklædning i mindst 12 mm tykkelse, se figur O 17.

Huse med uudnyttet tagetage

Her omfatter kravet til brandmodstandsevne kun adskillelsen mellem øverste beboelsesrum og det uudnyttede tagrum. Adskillelsen skal være en BD-bygningsdel 30 og kan opbygges som vist på side 3.4.5, figur H 17 og side 5.4.5, figur O 22 og figur O 23. Der er således ikke krav om brandsikring af selve stråtaget. Alligevel er der gode grunde til at få udført en brandsikring. Er uheldet ude, og stråtaget antændes, vil brandens udbredelseshastighed blive kraftigt reduceret, hvis taget er brandisoleret. Brandafprøvninger, senest foretaget i 1990, viste, at et uisoleret stråtag nedbrændte totalt på 29 minutter og, at der var begyndende gennembrænding efter kun ca. ti minutter. I det brandisolerede stråtag varede det 38 minutter, inden der skete lokal gennembrænding, og hele 80 minutter, inden den første beklædningsplade faldt af. Brandvæsenet får altså lettere ved at få ilden under kontrol, og skaderne vil blive begrænset. En korrekt brandsikring vil give tagkonstruktionen en større tæthed mod slukningsvand, hvilket begrænser vandskaderne. En del forsikringsselskaber giver reduktion i forsikringspræmien.

Udbudsgrundlag
Isoleringsmaterialet ved hanebånd- og bjælkespær skal være som:

Rockwool Flexi A-Batts
Rockwool Super A-Batts

Fælles krav

  • Isoleringsmaterialet skal være VIK-godkendt med kontrolnummer.

  • Isoleringsmaterialet skal være dimensions- og trykstabilt således, at kravene fra gældende Bygningsreglement og DS 418 til U-værdier kan overholdes.

  • Isoleringsmaterialet må ikke være kapillarsugende.

  • Isoleringsmaterialet må i gennemsnit optage <=1 volumenprocent fugt efter British Standard, BS 2972:75.

  • Isoleringsmaterialet skal være diffusionsåbent.

  • Isoleringsmaterialet skal være uorganisk.

  • Isoleringsmaterialet må ikke angribes af mikroorganismer eller indeholde næringsstoffer for disse.

  • Isoleringsmaterialet skal ved brand yde brandbeskyttelse af de bagved liggende konstruktioner eller dele heraf.

  • Isoleringsmaterialet skal være ubrændbart.

  • Isoleringsmaterialet skal være temperaturbestandigt.

  • Isoleringsmaterialet skal have stor isoleringsevne under brandforløbet.

  • Isoleringsmaterialet skal give den bedste luftlydsreduktion.

  • Isoleringsmaterialet skal være emballeret i henhold til MBR.

Entreprenøren er pligtig til via følgesedler eller prøvningsresultater at sikre, at produktkravene er overholdt.
Udgifterne hertil skal være indeholdt i tilbuddet.