Nordborgvej 118
6430  Nordborg


egen kirkestalde 1a

 

 

Danmarks måske væsentligste kulturmiljøer er vore næsten totusinde middelalderkirker og deres omgivelser. Her tænkes – ud over kirkebygningerne - på stendiger, kirkegårde, kirkelader, degneboliger og ikke mindst præstegårdene med deres ofte parkagtige haver med mange store, gamle og sjældne træer.

Miljøet omkring kirken i Egen på Als rummer noget helt usædvanligt, nemlig kirkestaldene, som blev opført over en længere periode startende i 1793. Disse stalde var beregnet til, at de af sognets bønder, der havde længst til kirke, kunne opstalde deres heste her under gudstjenesten. De lange smalle stråtækte bindingsværksbygninger rummer 34 stalde, hver med plads til 2 heste.

 

Der har også ved andre kirker rundt om i landet været kirkestalde, og få er da også bevarede, men ingen steder har de et format som her. egen kirkestalde 2a
Mange steder har man valgt en billig løsning, og oftest måttet nøjes med at tøjre hestene i nogle jernringe i kirkegårdsmuren.

At der flere gange har været ”bud” efter disse kirkestalde i Egen, kan desværre næppe undre, og så langt tilbage som i 1925 blev de reddet fra nedrivning takket være en ansvarlig og fremsynet menighedsrådsformand.

Bygningsanlægget blev fredet i 1945 og regnes i dag med rette for en af de større seværdigheder på Als.