straatag-1-1200.jpg

Bygningsfredningslovens 100 år

Tillykke med de 100 år!

Den 12. marts var det 100 år siden Bygningsfredningsloven blev vedtaget.
Den har sat sine spor. Nogle siger alt for få, og andre siger sikkert alt for mange!
Vi synes den er vigtig! At gå ind for at bevare den væsentligste del af vores kulturarv er ikke det samme som at være imod al udvikling. Hvis fredningsloven ikke havde eksisteret, havde Nyhavn nok set ud som havnefronten i Sønderborg. Ville det ikke have været kedeligt?

foto 1foto 2

     
Diversitet og nuancer beriger vores daglige tilværelse og er afgørende for vores identitet og selvforståelse.
Fredningen omfatter ikke blot monumentalbygninger men også mange smukke og interessante bygninger, der fortæller om den jævne danskers dagligdag igennem tiderne.


Blandt de fredede bygninger er der også mange stråtækte bygninger, og uden Bygningsfredningsloven ville mange af disse ikke have eksisteret i dag.
Den 12. marts markeredes jubilæet med udgivelsen af bogen ”Hele samfundets eje”, en bog om fredningens historie igennem 100 år. Den vil vi senere vende tilbage til. Under alle omstændigheder tillykke med dagen – til os alle sammen!


Torben Lindegaard Jensen

Østrupgaars næsten 100 meter lange lade ville ikke eksistere i dag uden fredningloven.
Faktisk var den solgt til ophugning i 1925, men blev reddet i sidste øjeblik.

foto 3