straatag-3-1200.jpg

Straatag

Tækkemand Ian de Reybekill har skrevet følgende artikel om mos på taget:

Det smukke smaragd-grønne stråtag - eller hvad?

mosSom tækkemand kommer jeg med jævne mellemrum (nok oftest om foråret) ud for kunder der ringer i forskellige tilstande af alarm til mig med spørgsmålet: “Hvad skal jeg gøre med mit stråtag - der er mos på det!”

Før jeg svarer på spørgsmålet, må jeg sige at problemet - hvis man skal betragte det som et problem, ikke er noget nyt. Og diskussionen, om hvad man skal stille op, har bølget lidt frem og tilbage igennem tiderne afhængig af tidens lune, og måske lidt efter hvilken natur man har.

Lad mig starte med at sige, at der endnu ikke har været nogen entydig afgørelse der har bevist uden tvivl, at det er bedst at fjerne alt mosset fra taget, og der har ikke været bevis for at taget holder længere ved at man lader det ligge. Derimod er der både mange argumenter for, og mange imod, at man lader naturen følge sin gang, og lader mosset blive på taget. (Så sparer du også et par timers arbejde, som du passende kan bruge til at nyde forårets første lune dage med en pilsner i havestolen på græsplænen!) Anderledes er det dog med opblomstring af alger på taget, men derom senere i artiklen.

Stråtaget er jo lavet af strå eller tækkerør, naturligvis. Og når de materialer ligger ude hele tiden, bliver den yderste del af dem nedbrudt af sol, regn, diverse kemikalier der måtte komme med regn eller luft, og almindelig vejrlig som blæst, frost og sne. Når materialet er nedbrudt og ligger der på taget, lunt og fugtigt om foråret, er der tusindvis af små dyr der omsætter det fine rige muld. Og de små dyr er som guf for de fugle der har ventet hele vinteren på begyndelsen af væksten igen om foråret, og de har jo også en rede fuld af små unger at føde samtidigt. Så derfor, kære stråtagsejer, er du med til at sørge for fuglelivet i dit område, når du en dag ser solsorten kravle hen ad taget - typisk godt en meter over tagskægget - og pigge mosset væk for at snuppe en masse små dyr.

Det skaber en masse svineri. Alt det mos som er vokset i løbet af den fugtige tid, er blevet til fine puder, og nu ligger der en del af dem på jorden. Og det værste er, at det sker igen og igen om foråret, og helt hen på sommeren nogle gange. Og så skal man feje…

Men nu til det lidt mere tekniske. Nogle mener at mosset holder så meget på fugt, at taget rådner af det. I hvert fald siden stenalderen har man haft stråtag her i landet. Men tagene er ikke rådnet op indefra på grund af mos hidtil. Så hvis de gør det nu, skyldes det andre aspekter af det enkelte stråtag. Personligt er jeg af den opfattelse at hvis det er tilfældet at taget rådner, så er det nok mere fordi der ikke er ventilation gennem taget i øvrigt, end p.g.a. mos.

Det er rigtigt at nogle tag er rådnet før tid, bl.a. p.g.a. for tæt en isolering bag taget. Men man må ikke blande tingene sammen, og jeg tvivler på, at fordi man fjerner mosset, så redder man nogle tage. Man skal huske på, at hvis man f. eks. river mosset af taget hvert andet år, efter taget er måske 10 år gammelt, så bliver taget revet mange, mange gange. Hver gang man river et tag for mos (selv med en blød rive) tager man i hvert fald 1-2 cm af stråtaget med mosset. Et simpelt regnestykke fortæller, at taget bliver alt for hurtigt slidt op på den måde.

Mos og lav på stråtagene rundt omkring i landet er et smukt og naturligt syn. Og når det regner, er det rigtigt at mos standser noget af vandet, suger det ind og vokser af det. Men når regnen holder, er mosset derimod med til at fjerne overfladevandet fra taget, så det synker ikke dybere. Derefter er det med til at fordampe vandet.

Et problem som nogle uheldige stråtagsejere sommetider er ude for, er vækst af alger på taget. Alger er mørkegrønne, grænsende til sort i farve, slimede og ofte sammenhængende i større flader. Problemet opstår ofte som konsekvens af det høje pH-værdi og kvælstofindhold når der eksempelvis er udluftning fra svinestald i direkte nærhed af huset; især når kilden ligger i retning mod vest. Da vil den herskende vestenvind her i landet bære så store mængder forurening til miljøet omkring taget, at det giver grobund for ualmindelige store forekomster af alger. En anden årsag til algevækst kan dog også være ganske naturlig. Hvis der er overhængende træer omkring taget, og disse får angreb af bladlus, kan træet blive tvunget til at afsondre meget saft (friske harpiks) som så regner på taget. I så fald er der så meget næring i tagfladen, at de også kan være grobund for store algevækster.

Algevækst er i sig selv ikke skadelig. Skaden opstår ved at algerne lukker overfladen med et vådt, klamt lag, som skaber betingelser for råd i selve stråtaget. Enkelte steder har man set tag som har været angrebet i ganske få år, og hvorfra der kan graves dybe håndfulde fugtige rørrester af overfladen, så det skal tages alvorligt.

Men hvis man virkelig er træt af mos eller har problemer med alger, og man gerne vil gøre noget ved det, kan tækkemanden evt. udlægge nogle piller i mønningen med en langsomt opløseligt ukrudtsmiddel i. Så kommer der ikke mere vækst i den tid de virker, typisk tre-fire år. De er ikke så dyre, og tager han dem med ved mønningsskift, er det kun en meget beskeden udgift. Siden kan der lægges nye op i mønningen uden at de skæmmer væsentligt. Man kan også sprøjte taget med diverse midler, men ofte bliver virkningen meget ringe efter bare en sæson p.g.a udvaskning.

Der har været mange medlemmer, der har haft besvær med deres tækkemænd pga. mangelfuldt aftalegrundlag. For at forebygge eventuelle misforståelser og unødvendige ærgrelser, efter at arbejdet er udført, er det vigtigt, at et tilbud eller overslag klart beskriver, hvilke ydelser der er inkluderet, og eventuelt, hvilke ydelser der ikke er inkluderet.

Allerførst er det en god idé at se nogle arbejder af den pågældende tækkemand. Se, hvilken stil han har, og om det tiltaler dig. Hvis du ønsker specielle ting udført på en bestemt måde, så hør om han vil og kan lave det, og få det påført tilbuddet. Er priserne inklusive moms? Har tækkemanden en garanti, der er noget værd?

Her følger en liste for at klargøre de ydelser, man kunne tænkes at komme ud for ved nytækning. Vi garanterer ikke, at den er fyldestgørende, men den indeholder de erfaringer, vi har høstet gennem tiden. Har du erfaringer, bedes du fortælle os om dem, så de kan komme med i næste revision. 

Generelt

•  Transport, afdækning af taget m. presenninger og stilladser.
•  Nedtagning og fjernelse af gammelt tag. Oprydning efter arbejdet.

Tømrerarbejdet

I 2005 er der kommet nye direktiver om lægteafstand og dimensioner. Disse regler gælder ikke fredede ejendomme. Her skal Kulturarvsstyrelsen spørges hver gang.

•  Udskiftning af lægter - er bærelægter kraftigere? Eventuel opretning af tagflade.
•  Udskiftning af skalke eller sternbrædder - skal gesims evt. repareres.
•  Udskiftning/forstærkning af spær eller andet tømmer.
•  Bliver hellefag (hulrum fra toprem til taglægter) lukket? Hvis ja, hvordan?
•  Udskiftning af vindskeder, vandbrædder, kvistspejl og andre inddækninger.
•  Kviste: hvilken opbygning og hvilket vindue opfylder brandkravet?
•  Underklædninger.
•  Specielle udformninger.
•  Nye regler om dimensionerne på lægter (1. maj 2005).

Tækkearbejdet

•  Hvilke materialer bliver der brugt?
•  På hvilken måde fastgøres taget?
•  Hvilken tykkelse bliver taget på (ca. centimeter)?
•  Hvordan udføres rygningen/mønningen, og er nye træer inkluderet?
•  Eventuelle specielle ønsker med hensyn til afskæring af tagskæg, fx vinkel, udformning af kviste eller 
•  udhængets størrelse.

Beslut dig for, om taget skal følge bygningen, som eventuelt er blevet lidt skæv og krum i løbet af årtier, eller om du vil have et "lige" tagskæg.

Betingelser

•  Det er kutyme, at der betales acontobeløb ved levering af rør på pladsen. Yderligere oplysninger om
•  betalingsbetingelser. Husk, ved acontobetaling af materialer, at det er hele tækkearbejdet, der betales
•  a conto for. Ikke kun rør, da de så er din ejendom, og skader under oplagring skal erstattes for din
•  regning.
•  Ved tilbud på m2priser vil taget blive efteropmålt.
•  Tidspunkt: arbejdets påbegyndelsestidspunkt, cirka.
•  Garanti.
•  Husk underskrift, og er momsen påført?

Igennem årene har vi, i foreningen, konstant haft henvendelser fra medlemmer, tækkemænd og andre håndværkere om uoverensstemmelser i forbindelse med tækkeopgaver og renoveringer.

Som oftest er det manglende skriftlige aftaler, der ender med ”gnister” parterne imellem.

Derfor er det foreningens råd: Få altid en opgave bekræftet skriftligt, med så mange detaljer som er muligt.
Et af problemerne er, at bygherren og håndværkerne taler to forskellige ”sprog”.
Derfor sker det alt for ofte, at parterne, når opgaven er færdig, bliver uenige om resultatet.

Uanset opgavens størrelse, er en skriftlig aftale det sikreste, for begge parter.

Lad os lige opremse hvilke aftaler der normalt findes indenfor fagene

TILBUD

Et tilbud er bindende. Det vil sige at håndværkeren opfylder de beskrevne opgaver og pris og tid.

OVERSLAG

Håndværkeren kan give et ikke bindende overslag. Den endelige pris må dog ikke overstige det beløb, der er aftalt. Der kan, parterne imellem, aftales opgaver eller løsninger, der ikke er nævnt i overslaget. Disse ændringer bør også skrives ned.

Så har vi MAKSIMUMPRIS: Parterne imellem aftaler det højeste beløb, opgaven må koste.
Det endelige beløb må ikke overstige den aftalte maksimumpris.

Til slut har vi EFTER REGNING: Ved denne aftale arbejdes der efter regning. Du er tvunget til at betale det håndværkeren udskriver regning på. Det er op til ejer at holde øje med arbejdet og sige stop, hvis det bliver dyrere end han kan magte. Der er også den mulighed, at beløbet kan nedsættes, af ”Syn og Skøn” eller andre uafhængige parter, hvis kravet, beviseligt, er urimeligt. Som sagt hold selv øje med arbejdet.

Uanset opgavens omfang, så gør du klogt i at skrive ned hvad du mener skal laves. Du kan så sidde med håndværkeren og lave den endelige beskrivelse. Få en underskrift af håndværkeren eller arkitekten, som skal styre sagen.
Få altid tilføjet, at opstår der uventede ting, så skal du underrettes, uanset hvor du er, og få en pris på merarbejdet.

Der er fordele og ulemper ved de forskellige aftaleformer.
Ved TILBUD vil håndværkeren ofte sætte prisen så højt, at han sikrer sig mod overraskelser.
Mod skriftlig aftale kan du godkende en forhøjelse af prisen fordi ingen kunne ane hvad der gemte sig bag tagkonstruktion eller murværk.

Ved OVERSLAG bør du også følge arbejdet tæt, så du har føling med arbejdet. Igen, med vore gamle bygninger, hvad kan der gemme sig af kedelige overraskelser, når først man kommer ind ”bag tapetet”.

Når man aftaler MAKSIMUMPRIS, så skal man passe på, at arbejdet, ufuldendt, ikke pludselig når maksimumbeløbet. Sker det, kan du stå med, f. eks. en gavl, der er ufærdig, eller en ombygning inde i huset der ikke bliver fuldendt.

Med andre ord: Du bør altid følge arbejdet nøje og ikke rejse på ferie og overlade arbejdet upåagtet.

Uenighed og problemernes løsning.
Ved at overvåge arbejdet kan uoverensstemmelser ofte løses straks, men går det galt, så er de skriftlige beskrivelser af opgaverne meget nødvendige. Går det helt galt, så er de skriftlige aftaler en stor hjælp til hurtig afklaring f. eks i Byggeriets Klagenævn.

Men hvilken håndværker skal man vælge?
Det er ikke nok at du ser et logo for en brancheforenings garantiordning i annoncer eller på brevpapir. Alt for ofte oplever vi at fagfolk smykker sig med lånte fjer. Gå direkte til brancheorganisationerne og få bekræftet et muligt garanti medlemskab.
Der har jo været flere TV-programmer, hvor netop dette problem er belyst.

Ved tækkeopgaver har vi haft flere tilfælde af misforståelser i opfattelsen af det man siger til hinanden.
Tækkemanden:” Vil du have at taget følger bygningen”? Det vil vi alle da gerne have, men når arbejdet er færdigt, så står kunden med et svagt bølgende tag hen over murværket.
Det har jeg ikke bedt om. Taget skal da være i en lige linje med husmurene!!!!!!!

Her er et eksempel på ”at man taler forskellige sprog”. Er du ikke sikker på det du får fortalt, så spørg på en anden måde:
”Jo, jeg vil gerne have taget til at fremstå i lige linje med husmurene”, så får I hul på forståelsen af opgaverne.

Som kladde til aftaler, kan vi henvise til Foreningen Straatags egen hjemmeside og på Dansk Byggeri´s hjemmeside hvor du også kan finde et oplæg til ”Forbrugeraftalen”.

Nu skal vi også dele sol og vind lige, for det hænder også, at håndværkere har kontaktet os og spurgt om problemer med betalingen.
Derfor mener vi det er fair, at kunden stiller en bankgaranti over for entreprisen, så der er en vis garanti for at håndværkeren retmæssigt får sin betaling.

Når opgaven er fuldført, er det en god idé, at du, sammen med håndværkeren, gennemgår hele opgaven for fejl og mangler, altså de små ”skønhedsfejl”. Når I er enige bør det aftales hvornår disse fejl rettes.
Skulle der vise sig mangler i retningen af småfejl, er der den mulighed, at du kan tilbageholde noget af betalingen (kan være aftalt i startaftalen), Du må kun tilbageholde et beløb, der passer til omkostningerne ved at rette fejlene.

God fornøjelse med opgaverne.