Brøderupvej 54 A, Snesere
4733  Tappernøje


Den store middelalderlige landsbykirke i Snesere udgør sammen med den nærliggende præstegård et unikt kulturmiljø på trods af at præstegårdens gamle stuehus blev nedrevet  i 1950.

Den nye præstegård blev opført i 1951i en vinkel med beboelse i den ene længe og konfirmandstue i den anden.  Disse blev opført i relativ ”moderne stil”, men tilpasset i proportioner, og placeret så den lukkede gårdsplads blev opretholdt. Det er nydeligt byggeri, men det er nu de 2 ældre længer (fra 1777), der tiltrækker sig opmærksomheden. Den ene er opført som forpagterbolig, og den anden som stald, begge i typisk sjællandsk stil med overkalket bindingsværk og stråtækte.

Helheden er uvurderlig, og det er da også fuldt fortjent, at de gamle bygninger er registreret som bygninger med særdeles høj bevaringsværdi. Det er vigtigt at være opmærksom på at sådanne bygninger ikke er en selvfølge, og en nedrivnings- og ombygningsbølge har da også rullet hen over vore gamle præstegårde i de senere år. Derfor skal der lyde en opfordring til alle om at informere foreningen, hvis man får kendskab til nedrivningsplaner vedr. vore gamle præstegårde.  De hører til blandt vore væsentligste kulturminder.

  • skovsaards_moelle_a
  • skovsaards_moelle_c
  • skovsaards_moelle_d
  • skovsgaards_moelle_b