straatag-4-1200.jpg

Velkommen til Foreningen Straatag

Foreningen Straatag er en interesseforening for dig, der selv har stråtag og /eller ønsker at være med til at bevare alle stråtage på almene, fredede og bevaringsværdige bygninger af betydning for den danske bygningskultur.

Bevaringen af stråtage har ofte store økonomiske omkostninger for ejeren, og foreningen arbejder derfor også på at lette den økonomiske byrde, det er at have og vedligeholde de stråtage, der er tilbage i Danmark.

Som medlem af foreningen får du fri adgang til informationer, råd og vejledning om reparation og vedligehold af stråtage samt andre ting, som er relevante for ejere af stråtage eller folk med interesse for dette smukke, særprægede og miljøvenlige tag.

Du får også mulighed for at deltage i vores spændende temadage til en særlig medlemspris, og endelig får du et 36 sider langt medlemsblad en gang i kvartalet.

Det koster kun 250 kr om året at være medlem, mens et firmamedlemskab koster 500 kr. Du kan melde dig ind ved at klikke her.

Vores jubilæumsnummer, Straatag no. 50 er undtagelsesvis lagt på nettet, så du kan få en smagsprøve .Her kan du også læse formandens leder i bladet STRAATAG no. 56.