Hindsholms oversete seværdigheder
Program for arrangementet lørdag den 10. juni 2023
Arrangementet er støttet af Samlingskraft - et By & Land Danmark projekt, støttet af Realdania.
Arrangementet gennemføres af Foreningen Straatag i samarbejde med Stubberup Lokalarkiv og Danmarks Naturfredningsforening, Kerteminde.
Idéen bag arrangement er at pege på de mange seværdigheder, der findes på Hindsholm, og at gøre opmærksom på de mange sammenhænge, der er mellem naturen, kulturlandskabet, den lokale bygningskultur og lokalhistorien. Herunder også, hvordan vi med omtanke kan forsøge at sikre, at også kommende generationer kan få muligheden for at opleve disse kvaliteter.
Mødested: P-pladsen ved Viby Kirke (overfor Viby Bygade 26, 5370 Mesinge)
Mødetidspunkt kl. 10:00
Vi går samlet til Viby Bygade 12, hvor restaureringsarkitekt og forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole i Kbh., Søren Vadstrup, vil vise os sin fredede gård og fortælle om gårdens restaurering og om landsbyen Viby som kulturmiljø.
Vi får en kop kaffe, og der bliver tid til en kort byvandring.
Fynshoved Cafe og Gårdbutik
Ca. kl. 12:00 kører vi i egne biler (evt. samkørsel) gennem Hersnap, Stubberup og Martofte til Fynshovedvej 685. Her spiser vi frokost i caféen kl. 12:30. I tilslutning hertil fortæller vi lidt om Hindsholms natur og kulturhistorie – og vi får lejlighed til at se den gamle slægtsgårds store samling af oldtidsfund.
Bogensø og Langø
Ca. kl. 14:00 fortsætter vi til Bogensø, hvor vi gør et kort stop ved den fredede gård, Bogensøgård, som ligger utroligt idyllisk inde i skoven. Vi fortsætter videre til Langø, hvor vi lige kigger ind på gårdspladsen til Basbjerggård, som har en lige så enestående – men anderledes – beliggenhed ned til Lillestranden. Vi vil fortælle lidt om de to historiske gårde.
Ca. kl. 15:00 ”Tak for i dag”
Tilmelding m.v. Tilmelding sker på formularen forneden
Deltagelse i temadagen er gratis, og åben for alle.
Det er gået over al forventning, så temadagen er allerede fult booket.
Med venlig hilsen Foreningen Straatag.