Der vil gå nogle dage inden siden er opdateret med alle bøger - i forbindelse med opdatering af hele hjemmesiden. Tak for din tålmodighed.
Bogen er en hyldest til det mest miljø- og klimavenlige tag, der findes. 250 farvefotos, der viser stråtaget i utallige versioner. Bogen giver både inspiration og går i dybden med emner som livscyklusanalyse, brandsikkerhed, høst af materialer og stråtag verden rundt.
En flot illustreret bog om landhuset, skrevet af landets vel nok mest vidende mand på området. Om hvordan man istandsætter og ombygger landhuse på en måde, som er i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur og brug af materialer.
Om det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden. En håndbog i vedligeholdelse og istandsættelse samt energiforbedring af bindingsværkshuse i Danmark.
Tag med på rejse gennem Danmark til de smukkeste og mest karakteristiske landsbyer i landet. Denne rigt illustrerede bog gennemgår den danske landsbys unikke historie og udvikling fra middelalderen til i dag.
Tag med på rejse gennem Danmark til de smukkeste og mest karakteristiske landsbyer i landet. Denne rigt illustrerede bog gennemgår den danske landsbys unikke historie og udvikling fra middelalderen til i dag.
I 2018 var det 100-året for den danske bygningsfredningslov. Det markeredes med flere bøger, hvoraf Hele samfundets eje var én. Bogen er skrevet af et konsortium, hvoraf størsteparten er medlemmer af bestyrelsen for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, der ifølge bogen “stod fadder til bygningsfredningsloven.
Bogen er rigt illustreret med farveplancher, tegninger og fotos Om blandt andet Tækning – Tagkonstruktioner – Blokhuset – Stavhuset og Bindingsværket Bogen er udgivet i 1984 af Realkredit Danmark men genoptrykt i 2000.
En lang række af Danmarks mest interessante møller får en fyldig omtale i en bogen, hvor vi kan læse om møllernes indretning og ejerforhold lang tilbage i tiden og frem til nutiden. Hvem byggede møllen, var det munkene, kongen, greven eller en bondemand, og hvem fæstede eller arvede møllen og hvordan var livet på møllen.
Denne bog behandler de klimatiske og kulturhistoriske forhold, der var baggrund for udviklingen af den vestjyske klitgård. Gennem en række eksempler beskrives gårdtypen indgående, og man får et levende indtryk af det liv, der har udfoldet sig i og omkring de smukke gårde. Bogen indeholder desuden et afsnit om konkret bygningsvedligeholdelse med henvisninger til, hor man kan skaffe sig yderligere oplysninger.
Denne bog fortæller historien om landsforeningen Bedre Byggeskik, der i 1915 blev dannet til bygningers forskønnelse. Foreningen havde vidtforgrenede rødder i miljøet omkring Kunstakademiet, det borgerlige bymiljø, arkitekter, håndværkere og almindelige borgere over hele landet. Især det folkelige aspekt skulle inddrages i denne nye tids byggeri.
Arkitekttegninger af bygninger og traditionelle, interessante portaler samt interiører. Smuk farvefotografering af de samme traditionelle landbrugsbygninger og deres utroligt smukke indgange.
De gamle fynske gårde udgør en truet, uvurderlig kulturskat.
Torben Lindegaard Jensen har systematisk finkæmmet Fyn for disse smukke gårde, og hans store indsats blev den direkte årsag til, at 25 fynske gårde blev fredet i 1989 og 1990.
Kan kun købes antikvarisk.
Den lille bog indeholder historiske skildringer, stråtagsfaglige informationer, og mange andre praktiske ting omkring gamle bygninger. Med sine litteratur, boglister og andre praktiske henvisninger, samt mange illustrationer, er det en lettilgængelig perle for alle interesserede. Bogen er udgivet af Foreningen Straatag i 2008, og findes kun i begrænset antal for kr. 50,- + porto. Bogen er på 60 sider.
Bogen er udgivet I anledningen af 300-året for oprettelsen af de 241 rytterskoler, som Frederik den Fjerde i pietismens ånd lod opføre i de 12 rytterdistrikter, der udgjorde kongelige besiddelser i landet. Disse skoler blev opført indenfor en kort årrække og helt efter samme model, og alle indrettet på samme måde og forsynet med en sandstenstavle over hoveddøren med samme tekst.
Arkitekttegninger af bygninger og traditionelle, interessante portaler samt interiører. Smuk farvefotografering af de samme traditionelle landbrugsbygninger og deres utroligt smukke indgange.