Skip to main content

Uncategorised

Skrevet af admin den . Skrevet i Uncategorised.

Formalia

Formalia

Vedtægter

§ 1
Foreningens navn er: FORENINGEN STRAATAG

§ 2
Foreningens formål er som almennyttig forening at virke for bevaring og videreudvikling af den danske stråtækte bygningskultur.

§ 3
Som medlemmer kan optages ejere af stråtækte bygninger samt enkeltpersoner, virksomheder, institutioner, foreninger o.l. med interesse for den stråtækte bygningskultur.

§ 4
Medlemskabet gælder fra 1. april til 31. marts.

§ 5
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Kontingentet forfalder til betaling 1. april.

§ 6
Regnskabsåret følger kalenderåret.

§ 7
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts måned.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen skal være skriftlig.Indkaldelsen skal angive dagsordenen for generalforsamlingen og oplysning om, hvilke bestyrelsesmedlemmer der efter tur afgår fra bestyrelsen.
Genvalg kan finde sted.

Adgang, taleret samt stemmeret er betinget af gyldigt medlemskab.

Alle valg afgøres ved almindeligt stemmeflertal.
Der kan forlanges skriftlig afstemning.

Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt. Ingen kan dog stemme med mere end 2 fuldmagter.

Ændringer af vedtægterne kræver dog 2/3 af de afgivne stemmer, samt at ændringsforslaget forud for generalforsamlingens afholdelse skriftligt er tilgået medlemmerne.

Generalforsamlingens dagsorden
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virke i det forløbne år.
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab og budget.
4. Behandling af indkomne forslag (sådanne skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen) .
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelse (2-årig peeriode)
7. Valg af suppleanter (1-årig periode)
8. Valg af revisor (1-årig periode). Skal være Reg. Revisorfirma.
9. Eventuelt

§ 8
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal i bestyrelsen kræver det, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder derom.
Indkaldelsen sker som til ordinær generalforsamling, senest fire uger efter at kravet derom er modtaget.

§ 9
Foreningen ledes af en bestyrelse på mellem 7 - 9 medlemmer.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen.
Hvert år afgår skiftevis 3, 4 eller 5 medlemmer afhængigt af antallet af bestyrelsesmedlemmr.
Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen med formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og kan nedsætte de udvalg, som den måtte finde nødvendigt.

§ 10
Den til foreningens formål og drift nødvendige kapital søges tilvejebragt ved medlemsbidrag samt ved offentlige og private tilskud.
Det påhviler bestyrelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning og nærværende vedtægter, særlig §2, at forestå eventuelle udlodninger og efterfølgende at sikre at uddelte midler udelukkende anvendes til almennyttige formål.
Foreningens midler skal indsættes i ét eller flere pengeinstitutter på foreningens navn.
For foreningens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, idet bestyrelsen, tilsluttede medlemmer eller andre ikke hæfter personligt.

§ 11
Til foreningens opløsning kræves et flertal på 3/4 af de fremmødte medlemmer, og opløsningen skal vedtages på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 og højst 5 ugers mellemrum. Den opløste generalforsamling vælger et likvidationsudvalg.
Såfremt foreningen opløses, påhviler det likvidationsudvalget at foretage udlodning af foreningens midler til formål, så vidt muligt indenfor eller tæt på formål som angivet i § 2.
Tildeling skal ske således, at anvendelse sker til almenvelgørende formål, således at tildelingen vil kunne godkendes af Told og Skat, jfr. gældende retningslinier for godkendelse af forening, fonde, stiftelser m.v.

Vedtaget på generalforsamlingen 14. marts 2016.

Foreningens persondatapolitik

Foreningen Straatag (dataansvarlig) registrerer persondata, som du har oplyst til os ved indmeldelse, forespørgsler og flyttemeddelelser
Vi registrerer følgende oplysninger: Navn(e), adresse, telefonnummer og mailadresse. Disse oplysninger gemmer vi for at kunne administrere dit medlemskab, udsende kontingentopkrævninger og til at sende nyhedsbreve til alle, der ønsker det.
Vi gemmer kun disse oplysninger så længe, det er nødvendigt for at kunne yde dig en god service.
Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve gemmer vi din mailadresse, indtil du afmelder nyhedsbrevene.
Ligeledes sletter vi dine persondata, hvis du skulle ønske at melde dig ud af foreningen.
Du kan altid få indsigt i de data, vi har registreret om dig. Du kan gøre indsigelse mod enhver registrering i henhold til reglerne i persondataloven.
Foreningen Straatag videregiver eller sælger aldrig de registrerede data.
De registrerede persondata opbevares hos vores leverandør af foreningsdatabasen, med hvem vi har indgået en behørig databehandleraftale. Kun de personer i Foreningen Straatag, der arbejder med at servicere vores medlemmer, har adgang til de registrerede persondata. Dette sker over en sikker og krypteret forbindelse og data er beskyttet ved hjælp af brugerid og password.
Foreningen Straatag forpligter sig til løbende at opfylde kravene til beskyttelse af privatlivets fred.
På vores hjemmeside anvender vi cookies. Når du besøger hjemmesider, modtager du automatisk en eller flere cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres af din browser. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Vi anvender midlertidige cookies, der automatisk indsamler data om dit besøg. De data der indsamles anvendes kun til at forbedre opbygningen af hjemmesiderne og analyseres i anonym form udelukkende til statistik med det formål at hjælpe os til at forbedre hjemmesiden til glæde for vore besøgende.
Du kan slå Cookies fra i dine internetindstillinger, men slår du dem fra, skal du være opmærksom på, at der kan være funktioner på forskellige websites, der ikke virker.
Foreningen Straatag har databehandleraftaler med følgende samarbejdspartnere:
Mailchimp
Korsgaard Revision

Læs mere …Formalia

  • Læst: 2697

Skrevet af admin den . Skrevet i Uncategorised.

tækkevejl

Tækkevejledningen

Der har fra gammel tid været egnstypiske traditioner for tækkearbejde – fx tykkelsen af taget, fastheden, udformning af vindskeder, facon på kviste, rygningstyper og tagkantens vinkel. Desuden kan hver enkelt tækkemand have sine egne varianter.

I dag er kundernes krav og ønsker til stråtagets udseende blevet større – nu er det ikke nok at stråtaget er tæt. Det har bl.a. medført, at forskellene i tækkearbejdets udførelse er blevet øget yderligere.

Folderen, ”Veludført stråtag” er ikke et forsøg på at standardisere stråtagenes udseende – tværtimod er det vigtigt at beholde egnstypiske præg.

"Veludført stråtag" er resultatet af et godt og konstruktivt samarbejde mellem Tækkelaugets medlemmer og tækkebranchen i øvrigt.

"Veludført stråtag" er alment teknisk fælleseje for tækkefaget. (udtræk fra Veludført Straatag 2019)

Læs mere …tækkevejl

  • Læst: 2306

Skrevet af admin den . Skrevet i Uncategorised.

forsikringsinfo

Forsikringsinformation

Forsikringsverdenen er ligeså uigennemsigtig som bankverdenen og mobiltelefonverdenen,
men et fejlagtigt valg kan her få fatale konsekvenser.

I forbindelse med huskøb vil det være naturligt at kontakte sit nuværende forsikringsselskab m.h.t. bygningsforsikring, men undersøg også om det vil være muligt at overtage den eksisterende forsikring i ejendommen.

Endvidere vil det være fornuftigt at undersøge markedet med nogle års mellemrum. Specielt for stråtækte ejendomme ser man jævnligt nogle markante prisændringer i markedet. Undertiden har de ligefrem karakter af ”mobning” med det formål at tvinge forsikringstagere ud af selskabet, og modsat ser man undertiden, at selskaber, der tidligere ikke har været specielt positive over for stråtage, pludseligt er til at tale med.

Kun de færreste selskaber har en officiel politik overfor stråtækte bygninger, og priser og vilkår er derfor jævnligt helt afhængige af den assurandør, som man indgår aftaler med. Nogle gange er en brandsikring nøglen til nedsættelse af forsikringspræmien, men i nogle selskaber er der ingen påviselig prismæssig forskel mellem stråtag og fast tag.

Vær meget opmærksom på, at prisen på forsikringen langtfra altid er det afgørende. Skal man sammenligne to forsikringer, bliver man nødt til at foretage en grundig sammenligning af dækningsomfanget.

En anden grundregel er at finde ud af, hvad man har reelt har behov for at få forsikret. Er man ejer af en tre- eller firelænget, stråtækt bindingsværksgård med store kulturhistoriske værdier, vil det normalt forekomme meningsløst – og rasende dyrt - at genopbygge hele anlægget, og det bør man indrette forsikringen efter.

Hvis man ønsker at reducere forsikringsudgifterne, kan det i et sådant tilfælde være en mulighed at forsikre således, at forsikringen dækker nyopførelse af beboelsen og et passende antal kvadratmeter garage/udhus.

Vær bl.a. opmærksom på følgende begreber
Nyværdi: Det almindeligste princip for en bygningskaskoforsikring. Der er ingen maksimal erstatningssum, men forsikringen sigter på at man for forsikringssummen kan genopføre en tilsvarende bygning i de på genopførelsestidspunktet gængse materialer. Vær opmærksom på, at der kan foretages et fradrag i forsikringssummen på grund af slid og ælde.

Sumforsikring: betyder at bygningerne er forsikret til en sum, der fastsættes af forsikringstageren. Anvendelsen af denne forsikringstype forudsætter principielt samtykke fra panthavere eller andre med rettigheder i ejendommen. Anvendes typisk ved bygninger med begrænset brugsværdi (tomme landbrugsbygninger o.l.)

Restværdi: Denne dækning betyder, at beskadiges din bygning med mindst 50 % af nyværdien, kan du vælge at få den revet ned og få opført en tilsvarende ny i stedet for at få den beskadigede repareret.

Stormskade – Branddækningen tiltrækker sig normalt næsten al opmærksomhed ved stråtækte bygninger, men pas på med at undervurdere stormskadeproblematikken. Specielt bør man være opmærksom på, at man ikke kan forvente, at forsikringsselskabet betaler for vedligeholdelsen af stråtaget, og får man skader på et gammelt, nedslidt stråtag må man regne med en reduktion af dækningen.

Brandforsikring - er lovpligtig, hvis der er prioritetslån i huset.

NB! Har du specielt gode – eller dårlige – oplevelser med dit forsikringsselskab, så lad forening det vide.

Læs mere …forsikringsinfo

  • Læst: 2551

Skrevet af admin den . Skrevet i Uncategorised.

Brand

Brand i stråtag

Brand er en alvorlig sag for alle, særligt gamle uerstattelige bygninger og i særdeleshed stråtækte bygninger.

Selvom der ikke er dokumenteret bevis for, at stråtækte huse brænder oftere end huse med fast tag, er det en alvorlig sag, når det sker.

Vi giver dig gode råd til brandsikring. Emnet er delt i brandsikring og info om vores nu nedlagte brandmærkningsordning.

Forskelligt om brandfaren

I FORBINDELSE MED NYTÅRSFYRVÆRKERI KAN DU UDSKRIVE EN HILSEN FRA FORENINGEN STRAATAG TIL DINE NABOER.

  • Alarm 112

    Vær beredt i julen og nytåret. Udskriv og hæng denne et synligt sted, så enhver blot skal ringe 112 og læse teksten op:

    Ring: 112
    Sig: STRÅTAGSBRAND eller PERSONSKADE
    Adresse:
    Postnummer:
    - og telefonnummer du ringer fra:

    Postnummer og By er meget vigtigt, da alarmcentralen kan ligge i en helt anden landsdel.

    Du skal have gjort vandslange, brandslukker mv klar inden højtiden, ligesom du bør have varmt overtøj og huer klar til at tage over festtøjet, hvis der skal evakueres.
    God og sikker fest, og lad os håbe, at denne vejledning viste sig at være spil af tryksværte.

    Klik og udskriv den til ophængning.

  • Fyrværkeri

    Fyrværkeri kan købes i lovlige butikker fra den 15. december,
    men må først anvendes den 27. december.
    Hvad kan du gøre selv:
    Læg haveslangen et frostfrit sted og hav en frostfri vandhane klar med tilslutningsbeslag til slangen. Du kan også have din ”ukrudtsprøjte” klar med vand under tryk, hvis du ikke har anskaffet dig en brand Husk at sætte dysen på stråle. Det er utroligt lidt vand, der skal til, hvis man opdager ilden hurtigt.

    Uden at det skal lyde dramatisk, så bør du øve en ”udrykning”, så du kan se, at vandslangen kan række hele huset rundt.
    Sådan en øvelse nedsætter panikken, hvis det går galt.

    Politiet har nok at gøre nytårsaften, og det nytter ikke at henvende sig til feststemte personer. Risikoen for konflikt er for stor.

    Telefonen:
    Læg en tekst ( med store tydelige bogstaver) ved telefonen, så enhver blot skal ringe 112 og så læse teksten op:

    F. eks.: Brandvæsen ; Stråtagsbrand; Adressen , Postnummer og By, sig telefonnummeret du ringer fra. Hvis du ringer fra en mobiltelefon, kan du ikke lokaliseres, derfor er det dobbelt vigtigt, at du siger, nøjagtigt hvor branden er.

    Postnummer og By er vigtigt, da alarmcentralen kan ligge i en helt anden landsdel end den, hvor du befinder dig.

    Du bør have varmt overtøj og huer klar til at tage over festtøjet, hvis der skal evakueres !

    Godt Nytår og lad os håbe, at denne vejledning viser sig at være spild af tryksværte.

    Følgende regler og gode råd gælder for anvendelse af fyrværkeri:
    Afbrænding af raketter, må ikke ske i mindre afstand end:
    - 10 meter fra bygningers åbninger
    - 200 meter fra bygninger med stråtag
    - 200 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)
    - 200 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.

    Afbrænding af øvrigt fyrværkeri, må ikke ske i mindre afstand end:
    - 100 meter fra bygninger med stråtag
    - 100 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)
    - 100 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.
    - Alle afstande som er angivet ovenfor, skal fordobles i vindretningen.

    Husk også at passe på dyrene!
    Du må derfor ikke afbrænde fyrværkeri i mindre afstand end 100 meter fra:

    - Landbrugsbygninger med dyrehold
    - Hundekenneler og andre dyrehold
    - Arealer med udegående dyr

    Sådan skal du forholde dig, når du skal affyre fyrværkeri:
    - Se om fyrværkeriet er forsynet med Sikkerhedsstyrelsens godkendelsesnummer (SIK - nr)
    - Udvis altid forsigtighed.
    - Vis hensyn ! - mennesker og dyr kan blive skræmt af fyrværkeri.
    - Brug altid sikkerhedsbriller.
    - Læs fyrværkeriets brugsanvisning.
    - Brug aldrig fyrværkeri indendørs, bortset fra "småfyrværkeri"
    - Anbring altid fyrværkeriet i solide "affyringsramper" - stativ, rør, spand med sand eller lignende - undgå at bruge flasker, de vælter let.
    - Hold aldrig fyrværkeri i hånden.
    - Affyr altid raketter lodret - aldrig vandret.
    - Antænd lunten med strakt arm og gå hurtigt væk.
    - Pas på åbne vinduer.
    - Kast aldrig med fyrværkeri.
    - Brug altid en pose til fyrværkeriet og aldrig lommerne.
    - Gå aldrig tilbage til en fuser.
    - Prøv aldrig at antænde "gammelt" fyrværkeri som du finder.
    - Kom helskindet ind i det nye år. Godt Nytår

  • Gnistfangere i skorstene

    Til Dansk Brandteknisk Instituts information er kommet en vigtig rettelse: DBI Nr. 29:

    Vedrørende gnistfangere til skorstene på stråtækte huse !

    ”Der er indgået oplysninger, der anbefaler, at man IKKE bruger gnistfanger på skorstenene på stråtage, da de kan sode til, forvitre og nedsætte røghastigheden gennem skorstenen. Herved øges faren for antændelse af stråtaget.”

    Vi vil derfor anbefale vore medlemmer at undersøge, om der sidder en gammel gnistfanger i deres skorsten. Den kan jo være forvitret, så den sidder nede i skorstenen.

  • Kvistvinduer som nødudgang

    Gennem Foreningen Straatag´s samarbejde med brandmyndighederne over hele landet har vi fået en henvendelse angående kvistvinduer og deres brug som nødudgange.

    Det moderne kvistvindue skal være forsynet med midtersprosser, der kan løsnes, så hele vinduet kan skubbes ud. Derved lettes muligheden for at kunne komme ud af huset, hvis der opstår brand.

    Denne foranstaltning er specielt vigtig, hvis stråtaget ikke er brandsikret.

    Tækkemand Fleming Grøfte har gjort os opmærksom på at i følge. BR 10 er en redningsåbning typisk et vindue i en ydervæg. Og at redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

    Brandvæsnerne har oplyst, at man har oplevet, at vinduesrammen ikke kan løsnes på en nem måde. Grunden er, at man under opbygningen af kvisten har fået selve tagkonstruktionen til at presse på vindueskarmen. Den er kommet til at ”bære” en del af kvistkonstruktionen. Derved er det næsten umuligt at skubbe vinduessektionen ud. I èt tilfælde måtte man bruge en forhammer – gentagne gange – før vinduet faldt ud.

    Det siger sig selv, at der ikke er tid til at bruge de store anstrengelser for at undslippe et tagværelse.
    Selvfølgelig vil en brandsikring af stråtaget yde en betydelig hjælp til at undslippe, hvis ulykken endelig skulle opstå, men vi kan kun opfordre vore medlemmer til at undersøge, om allerede monterede kvistvinduer kan løsnes eller være meget opmærksomme på dette problem, hvis der skal monteres kviste i fremtiden.

  • Brandforebyggelse

    Der findes fine og dyre brandsikringer. Alle virkelig gode og forebyggende, men det er jo ikke sikkert man har tid og råd til at få det gjort. Så er her et godt råd fra en brandinspektør på Djursland, der har oplevet mange stråtagsbrande.

    Børst spindelvæv og løse strå væk fra indersiden af stråtaget. Uden at ”polere” loftet, så prøv at få så meget støv og løst skidt væk fra loftet som muligt.
    Problemet er, at spindelvæv og støv er den største årsag til at brande på indersiden af taget får en eksplosionsagtig karakter. Ligeledes skal blomstertoppene på rør, hvis de ikke er brækket af, fjernes. Langt de fleste stråtagsbrande starter inde i huset, når så ilden når loftet, så eksploderer støve og spindelvæv. Derved næres ilden til at få fat i stråtagets inderside.

    Vi kommer senere tilbage til meget mere om brandsikring. Det er bevist, at brandsikring med stenuld og plader ikke alene hæmmer brandudviklingen, men - som vi erfarede under orkanen i december 99, også holdt de fleste af tagene fast, var brandsikret på indersiden. Vinden havde ikke de samme muligheder for at blæse taget af.

    Lynafledere kan også påsættes stråtag. De skal monteres i en afstand af mindst 30 cm. Fra taget, og da hæftningen ikke må være ledende, bliver aflederne monteret i taget med afstandspinde i egetr

  • ukrudt & gasbrændere

    Med mellemrum hører vi om små og større brande forårsaget af brugen af ukrudtsgasbrændere.

    Et medlem ringede til os og gav os et godt råd i forbindelse med brugen af gasbrændere.
    For at sikre mig, at vi turde videregive rådet, ville jeg lige først afprøve metoden:

    Før du starter afbrændingen, sætter du haveslangens strålerør på ”tågespray”. Derpå gennemvæder man et område, så nedfaldne strårester og tørre blade bliver våde.
    Nu kan man begynde at svitse ukrudtets blade og stængler. Man skal jo ikke brænde vegetationen helt af, blot sørge for, at bladenes celler sprænges, så planten ikke kan ”ånde” mere.

    I den tørre sommer vi har haft, ser det ud til, at ukrudt er det eneste, der stadig gror med uformindsket kraft. Jeg var spændt på, om jeg kom godt fra at bruge metoden inde i gården på min ”trelængede”. I sådan et lukket område hvirvler vinden jo rundt helt uberegneligt.
    Men alt virkede, og få dage efter var vegetationen død.

    Kombinationen gasbrænder og stråtag er selvsagt en farlig mix, men handler man med forsigtighed, agtpågivenhed og bruger sin sunde fornuft, så er metoden effektiv.
    God fornøjelse ”Havemanden”

    Foreningen Straatag påtager sig intet ansvar for brug eller effekten af råd og vejledning, givet i foreningens regi!

  • Brandsikring & varmeisolering

    Kravene til varmeisolering og brandsikring af stråtage afhænger af, om tagrummet anvendes til beboelse eller ej. I det følgende skelnes derfor mellem huse med udnyttet tagetage og huse med uudnyttet tagetage.

    Huse med udnyttet tagetage

    Gældende Bygningsreglement stiller krav om, at loftskonstruktioner mod stråtag skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30 med mindst klasse 2 beklædning.
    Samtidig er der krav til tagets varmeisolering, idet U-værdien mindst skal være 0,20 W/m2 •K.

    Kravene til brandmodstandsevne og varmeisolering kan opfyldes ved at udbygge de på figur O 18 og O 19 viste løsninger med minimum 100 mm Rockwool Flexi A-Batts, 19x100 mm forskalling og en mindst klasse 2 beklædning i mindst 12 mm tykkelse, se figur O 17.

  • huse med uudnyttet tagtage

    Her omfatter kravet til brandmodstandsevne kun adskillelsen mellem øverste beboelsesrum og det uudnyttede tagrum. Adskillelsen skal være en BD-bygningsdel 30 og kan opbygges som vist på side 3.4.5, figur H 17 og side 5.4.5, figur O 22 og figur O 23. Der er således ikke krav om brandsikring af selve stråtaget. Alligevel er der gode grunde til at få udført en brandsikring. Er uheldet ude, og stråtaget antændes, vil brandens udbredelseshastighed blive kraftigt reduceret, hvis taget er brandisoleret. Brandafprøvninger, senest foretaget i 1990, viste, at et uisoleret stråtag nedbrændte totalt på 29 minutter og, at der var begyndende gennembrænding efter kun ca. ti minutter. I det brandisolerede stråtag varede det 38 minutter, inden der skete lokal gennembrænding, og hele 80 minutter, inden den første beklædningsplade faldt af. Brandvæsenet får altså lettere ved at få ilden under kontrol, og skaderne vil blive begrænset. En korrekt brandsikring vil give tagkonstruktionen en større tæthed mod slukningsvand, hvilket begrænser vandskaderne. En del forsikringsselskaber giver reduktion i forsikringspræmien.

    Udbudsgrundlag
    Isoleringsmaterialet ved hanebånd- og bjælkespær skal være som:

    Rockwool Flexi A-Batts
    Rockwool Super A-Batts

    Fælles krav

    Isoleringsmaterialet skal være VIK-godkendt med kontrolnummer.

    Isoleringsmaterialet skal være dimensions- og trykstabilt således, at kravene fra gældende Bygningsreglement og DS 418 til U-værdier kan overholdes.

    Isoleringsmaterialet må ikke være kapillarsugende.

    Isoleringsmaterialet må i gennemsnit optage <=1 volumenprocent fugt efter British Standard, BS 2972:75.

    Isoleringsmaterialet skal være diffusionsåbent.

    Isoleringsmaterialet skal være uorganisk.

    Isoleringsmaterialet må ikke angribes af mikroorganismer eller indeholde næringsstoffer for disse.

    Isoleringsmaterialet skal ved brand yde brandbeskyttelse af de bagved liggende konstruktioner eller dele heraf.

    Isoleringsmaterialet skal være ubrændbart.

    Isoleringsmaterialet skal være temperaturbestandigt.

    Isoleringsmaterialet skal have stor isoleringsevne under brandforløbet.

    Isoleringsmaterialet skal give den bedste luftlydsreduktion.

    Isoleringsmaterialet skal være emballeret i henhold til MBR.

    Entreprenøren er pligtig til via følgesedler eller prøvningsresultater at sikre, at produktkravene er overholdt.

Læs mere …Brand

  • Læst: 2896