Skip to main content

Uncategorised

Nordfyn

Temadag på Nordfyn - ruten og stederne er ikke på plads endnu!!

Lørdag den 24. oktober afholder Foreningen Straatag igen en spændende temadag.

Vi mødes på p-pladsen ved herregården Hofmansgave, Hofmansgavevej 27, 5450 Otterup klokken 09:45

Vi starter med en guidet tur rundt i den smukke og stemningsfulde hovedbygning.

Herefter går vi en tur i den smukke park, som er anlagt i 1800-tallet i romantisk stil med mange smukke og eksotiske planter og træarter – og med udkig over Odense Fjord.

Ca. klokken 11:30 Fortsætter vi til Østrupgård (Østruplund) Klintebjergvej 75, 5450 Otterup, hvor vi gør et kort ophold og ser på den interessante herregårdshovedbygning, som er opført i 1881 i en noget voldsom ”Rosenborgstil”. Vi parkerer på pladsen mellem herregårdsbygningen og kirken i Østrup.

Vi fortsætter kort herefter til Uggerslevgård, Uggerslevvej 49, 5450 Otterup. Vi ankommer ca. klokken 13:00. Her har vi også været så heldige at få lov til at komme indenfor, hvor vi kan se den igangværende restaurering. Uggerslevgård er en 33 fag lang bindingsværksbygning fra 1721 og er en tidligere landsbyhovedgård kendt fra 1415. Gården har været ryttergods og i en periode avlsgård under Gyldensteen. Ejeren, Lars Jensen, vil vise rundt og fortælle.

Efter Uggerslevgård fortsætter vi til den ikoniske sulegård, Lille Pederstrup, Troelsevej 295, 5491 Blommenslyst, hvor vi ser, hvor langt restaureringen af Stuehusets haveside er nået.

Herefter tak for denne gang – og på gensyn i foråret 2027.

Tilmelding: Senest den 20. oktober 2026

Deltagergebyr: kr. 200,-

Der vil blive serveret sandwich og øl/vand.

Betalingen skal ske på enten MobilePay #22782
eller
spks.dk Reg.nr. 0828 kontonr. 000 00 75647

Tak for i år til alle jer, der har været med til at gøre vores temadage interessante med jeres deltagelse, entusiasme og spørgsmål.
- På gensyn i foråret 2027. 

Læs mere …Nordfyn

  • Læst: 452

Viborgturen

Temadagen lørdag den 12. september

...Var en spændende tur til en af landets smukkeste gene med en rig bygningskultur.

Mødested: Æ´Bindstouw, Blichersvej 40A, Lystrup 8800 Viborg klokken 10:00 - Velkomst, kaffe og vi kigger på – og hører om stedet, der er museum.

Ca. 10:30 forlod vi stedet og kører 3,2 km til
Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 73, 8800 Viborg
Vi besøgte Haldladen, hvor vi sår på herregårdsbygningen udefra - udstillingen i laden - og gik herefter turen til det 1´ste Hald (en tur på ca. 1 km ud til voldstedet. Det er et meget smukt sted – og undervejs fortalte vi om stedets historie.


Klokken 12:00 spiste vi frokost på Café Morville, Hjultorvet 4,8800 Viborg.


Dernæst Tangeværket/Gudenåcentralen, Bjerringbrovej 54, 8850 Bjerringbro. Vi ankom kl. 14:00 og så det spændende og fredede vandkraftværk, hvorefter vi fortsatte til Fussingø Vandmølle og så primært se den smukke vandmølle – men der blev også  tid til at kigge lidt på Herregårdshovedbygningen og parken til Fussingø – som ejes af Naturstyrelsen og er åben for publikum.

Herfra farvel og tak for i dag.

Bemærkninger: Denne lørdag skal vi se nærmere på:
• Æ’ Bindstouw – Blichermuseet - som er et lille smukt bindingsværkshus, der fortæller historien om S.S. Blicher og hosebinder-kulturen.
• Den fantastiske natur omkring Hald Hovedgård med en spændende historie om de urolige tider i højmiddelalderen
• Et besøg på Et af landets største vandkraftværker, som er bygningsfredet og indrettet til museum
• Et besøg på en smuk og fint bevaret vandmølle, der ligger i forbindelse med herregården Fussingø, der ejes af Naturstyrelsen med en smuk park, som er åben for publikum.

Læs mere …Viborgturen

  • Læst: 1059

Ostfyn2026

Østfyn d. 27. juni 2026 OPTAGET

På Østfyn besøger vi en række spændende historiske bygninger og kulturmiljøer.

Første stop er et lille, trelænget fredet husmandssted, Almas Hus, Sentvedvej 1, 5853 Ørbæk, som i dag er en del af Østfyns Museer.

Stedet er et typisk fynsk bindingsværksanlæg, og vi får en rundvisning i de historiske bygninger, der i dag fungerer som kulturhus og mødested.

Herefter besøger vi Glorup Hospital – en fredet asylbygning opført på rester af et middelalderhus og ombygget omkring år 1800. Den usædvanligt smukke og stilrene klassicistiske bygning rummer i dag fire mindre lejligheder.

Næste stop er Rygård med sin enestående middelalderlige hovedbygning i sengotisk stil. Bygningen regnes blandt de bedst bevarede af sin slags i Danmark.

Turen fortsætter til det fredede bindingsværkspakhus i Lundeborg. Her nyder vi en let frokost (stedet ikke bestemt endnu), inden vi kører videre til Hesselagergård, som er en af landets tidligste renæssancehovedbygninger.

Vi besøger også Hesselager Møllegård, der har et fornemt fredet stuehus fra 1799 opført i stilren klassicisme og smukt beliggende i et fredet naturområde. Her ser vi desuden Store og Lille Hospital. En tidligere tiendelade indgår som en del af anlægget, og sammen med de øvrige bygninger skaber den et enestående historisk miljø.

Da turen stadig er i den tidlige planlægningsfase, kan der forekomme mindre ændringer i programmet. Det opdaterede program og tilmeldingsformularen bliver lagt på siden snarest.

DIN PLADS ER RESERVERET, NÅR VI HAR MODTAGET TILMELDINGSFORMULAREN OG DIN BETALING PÅ KR. 200,- PR. PERSON

Læs mere …Ostfyn2026

  • Læst: 1205

Vestsjælland2026

Vestsjælland 9. maj 2026

Vi mødtes ved Ågården i Næsby ved Stranden, som er en helt usædvanligt velbevaret og nænsomt restaureret gård med store fredningsværdier. Gården er firelænget og helt sammenbygget. Udlængerne er smalle 1700-tals længer opført i spinkelt og overkalket bindingsværk, hvor stolperne står direkte på syldsten og uden vinduer mod omverdenen. Stuehuset, som er fra ca. 1850 er lidt bredere. Der var også  mulighed for at se stuehuset indvendigt.

Efter at have set Ågården fortsatter vi langs kysten til Reersø, som er en lille havneby med omkring 500 indbyggere. Langt oppe i tiden var Reersø en ø, men med tiden dannede der sig en tange, som gjorde øen landfast med Sjælland. Den lille havneby er utrolig malerisk med mange fine gamle gårde og huse og en velbevaret gadestruktur.

Fire af øens gårde er bygningsfredede, og det samme gælder også det lille husmandssted, hvori forfatteren Thorkild Gravlund lod indrette et museum. Beboerne på Reersø levede førhen spartansk og opretholdt livet ved både landbrug og fiskeri. Den afsides beliggenhed og den vanskelige tilgængelighed har utvivlsomt haft stor betydning opretholdelsen af det velbevarede kulturmiljø, som kan minde meget om det vi kan se på Nyord på den modsatte side af Sjælland.

Vi gik en tur rundt i byen og fik en frokost på Reersø Kro.

Derefter fortsatte vi lidt ind i Sjælland til Reerslev, som er en lille landsby lidt nord for Ruds Vedby. Målet er her Reerslev Gamle smedje, som er en museumssmedje. Det bevaringsværdige smedested fra slutningen af 1700-tallet fungerede som landsbysmedjefrem til 2006. Den blev overtaget af en gruppe frivillige, der i dag driver smedjen som et arbejdende museum. Smedjen ejes af en almennyttig forening.

Vi havde lavet en aftale, som gik ud på, at vi fik få lov til at se de frivillige smede arbejde med hammer, ambolt, tænger og andet mærkeligt værktøj det glødende kul ligger i essen og mærke stenkulsrøgen svie i næseborene. Vi fik også  en fortælling om både smedjens historie og om det fascinerende smedefag.

Vi sagde farvel til hinanden efter et ophold på omkring halvanden time – efter en begivenhedsrig dag.

Læs mere …Vestsjælland2026

  • Læst: 611