Gode råd om vedligeholdelse af dit hus

• Brand i stråtag
• Forsikringsinfo
• Tækkevejledning
• Love og regler
• Bøger
• Links

• Farvefjerner

  1,5 dl vand og 120 g calsineret soda, dertil 120 g brun sæbe og til sidst 640 g læsket kalk eller kulekalk.

  Vand og soda blandes under omrøring. Sæben tilsættes, og det røres til en lind ”vælling”. Kalken tilsættes under rolig omrøring, til der dannes en cremeagtig masse. Blandingen påsmøres emnet, som derefter dækkes med plastik og ”trækker” i ca. 1 døgn. Malingen kan herefter skrabes af.

• Fortynding af maling

  Brug altid linoliefernis (kogt linolie tilsat sikkativ). Man kan IKKE bruge grundingsolie til fortynding, da den er tilsat en olie, som forlænger tørretiden væsentligt.
  Pensler: Brug ikke for store pensler, da der er fare for, at man får smurt for tykt på. Brug helst en hårpensel med ikke for lange hår. Dyp lidt, men tit.

• Bindingsværk

  En tidligere formand i Foreningen Straatag, Lars Lykke Hansen, lever på sine forfædrenes gård og med deres erfaringer. Han har fortalt, at man i gamle dage lagde granitsten ind i komfuret, når der var fyret, og når de var rigtigt varme, tog man dem ud og lagde dem i tjærebøtten - derved blev tjæren mere flydende og nemmere at stryge på stolperne. En gryde kogende vand kan også gøre det! Hovedsagen er, at stenene er varme. I hvert fald er det på denne måde meget nemmere at ”stolpe af”.

  Vi skal desværre her gøre opmærksom på noget selvfølgeligt, men sådan er loven om videregivelse af oplysninger:

  PAS GODT PÅ IKKE AT BLIVE SKOLDET ELLER PÅ ANDEN MÅDE KOMME TIL SKADE UNDER HÅNDTERING AF DET KOGENDE VAND ELLER DE VARME STEN. HOLD BØRN LANGT VÆK UNDER PROCESSEN.

• Dyr vi må leve med - eller?

  Når du flytter på landet, og så kan det gå løs med de mange skadedyr!

  Fra et af vore medlemmer har vi fået et link til "Hvepseeksperten", som fortæller om alle disse, og hvordan man bekæmper dem.

• Har du egen brønd.

  For tiden gøres der store anstrengelser fra det offentlige for at få nedlagt private brønde og andre vandboringer på private ejendomme.

  Vi oplever en noget liberal omgang med sandheden i de skrivelser, ejerne modtager, siger formanden for Dansk Brøndejerforening. Bl. a. fremføres det, at drikkevandet skal undersøges for pesticider.

  Man kan også få det indtryk, at tilslutning til de offentlige vandværker ikke kan undgås, og at ejerne derfor står for at skulle kaste deres brønde og vandboringer til.
  Så simpelt er det ikke. Der er en meget klar lovgivning på dette punkt.

  Foreningen Straatag er ikke specialister på dette område, og vi opfordrer derfor de af vore medlemmer, der er kommet under pres fra myndighederne for at tilslutte sig ”vandværksvand” skriv en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 86 66 75 68.

  Vore medlemmer kan også forhåndsorientere sig ved at gå ind på Dansk Brøndejerforenings hjemmeside.

  Dansk Brøndejerforening kræver medlemskab formedelst 200 kr. om året i 2008 for yderligere rådgivning og vejledning

• Brandsikring

  Brand er en alvorlig sag for alle, særligt gamle uerstattelige bygninger og i særdeleshed stråtækte bygninger. Selvom der ikke er dokumenteret bevis for, at stråtækte huse brænder oftere end huse med fast tag, er det en alvorlig sag, når det sker. Vi giver dig gode råd til brandsikring, og tilbyder dig, der har brandsikret dit hus efter forskrifterne, en brandmærkningsordning, hvor vi informerer de relevante myndigheder, og du får en mærkat til huset for umiddelbar genkendelse. Derfor er emnet delt i brandsikring og brandmærkningsordningen.

  
  I FORBINDELSE MED NYTÅRSFYRVÆRKERI KAN DU UDSKRIVE EN HILSEN FRA FORENINGEN STRAATAG TIL DINE NABOER.

• Isolering

  Det bliver ikke billigere at opvarme sit hjem i fremtiden. Derfor vil dette tema omhandle isolering. Forår og sommer er de bedste tider til at foretage isolering. Tag og vægge er tørret ud efter vinterens sne og fugt.

  Vi starter med loft og tag

  På loftet vil det være bedst med et 20-30 cm. lag isolering, det holder godt på varmen i stuerne.
  Husk at isolere vand og varmerør grundigt.
  
  For eksempel er det oftest koldtvand-tilløbet til fyret og det varme vand, der fryser først. Dette rør bliver ofte ført ud fra hovedledningen, lige efter måleren, og kommer op på loftet, uden at man tænker på, at det ikke holder ”jordvarmen”, som det kolde vand til køkken, toilet og bad, der går direkte ind i huset nede fra det frostfri jordlag.
  
  Det er også fornuftigt at gennemgå de elektriske ledninger, samledåser o.l. , nu man er i gang. Ofte er det mus og andre gnavere, der ubemærket ødelægger ledningerne.
  
  Husk, at størsteparten af brande i stråtækte huse sker på grund af gamle eller ”gnavede” el- ledninger.
  Spørg din elektriker, hvad der er den bedste beskyttelse, du kan lægge omkring ledninger og samledåser.
  Fjern støv og spindelvæv omkring samledåserne.
  
  Vi har fået disse råd fra flere elektrikere, der har været forfærdede over, hvor lidt forståelse beboerne har for den brandfare, der er, når elinstallationerne i de skjulte områder ikke er ”pakket” godt nok fra begyndelsen.
  
  Med disse forberedelser er du klar til at lægge isolationen ud på loftet.
  Skær isoleringsmaterialet til, så det passer ud mod tagskæg, loftsbjælker og andre steder, hvor der er forhindringer i at lægge materialet ”ud i brede baner”. Hvis ikke isoleringsmaterialet er lagt korrekt, får man kuldebroer, som forøger varmetabet.
  
  Hvis man vil dele opgaverne op i faser, så er isoleringen af gulvet på loftet sikkert den bedste at begynde med.
  
  Inden man har lavet ”færdigt arbejde” på loftet, så er det en god ide, at man fjerner spindelvæv og støv fra stråtagets inderside.
  Spindelvæv og støv er ofte med til at forværre mindre brande. Der sker en støv-eksplotion, når ilden når spindelvævet.
  Fej indersiden af taget med en kost. Er der ”blomster” i enderne af stråene, så klip dem af.

  Isolering - igen

  Man kan kun bifalde alle de initiativer der tages for at nedsætte varmetab fra ejendomme. Olie og gaspriser vi sikker stige i årene fremover.
  Den isoleringsmæssige teknologi piler fremad med stormskridt. Alt sammen prisværdigt.
  
  Situationen er blot den for visse gamle bygninger, at de ikke kan tåle den moderne isoleringsfilosofi.
  
  Her er det, at vi, som bor i 3-400 år gamle stråtækte huse, må passe nøje på, ikke at isolere husene til rene ”svedekasser”.
  
  Foreningen Straatag er helt ”fremme i skoene” med hensyn til de isoleringsdirektiver der er på bedding.Vi vil blande os i de høringer der går forud for vedtagelsen af nye regler.
  
  Selvfølgelig vil vi, der ejer de gamle huse, også gerne spare på udgifterne til varme, men vi vil have mulighed for at få regler, der passer til og bevarer det stråtækte hus.
  
  I den forbindelse vil vi gerne i forbindelse med håndværkere der får isoleringsopgaver, så de ikke i misforstået effektivitet kommer til at udføre skadelige arbejder. Ofte vil betingelserne for ombygningstilladelser eller anden renovation blive tilset af kommunens tekniske forvaltning. Her må man følge direktiverne, uden at der er taget hensyn til bygningens karakter.
  
  I Foreningen Straatag vil vi forsøge at informere om de nye regler og de undtagelser der kan gennemføres. Vi skal blot have foden indenfor i ”lovmaskinen”.
  
  Erhvervs- og Byggestyrelsen havde en artikel fra 20. april – 09, som hedder ” Strammere krav til såvel nyt som eksisterende byggeri”.
  Her skriver man om de store besparelser der kan opnås i det bestående byggeri. Det er generelle informationer og tager ikke hensyn til den meget gamle bygningsmasse. Det vil vi søge at få klarlagt. Regeringen vil derfor ændre byggeloven, så der stilles komponentkrav ved mindre renoveringer. Dernæst vil lovgivningen sikre at ejere vælger energi-effiktive løsninger hvor der skal udskiftes f. eks. vinduer; eller murværk skal renoveres.
  
  Nu har Foreningen Straatag rettet henvendelse til Erhvervs- og Boligstyrelsen og Energiministeriet, for at få yderligere oplysninger. Vi påpeger at vore gamle huse ikke tåler de høj-effektive materialekrav, da bygningerne skal kunne ”ånde”. Selvfølgelig vil vi holde vore medlemmer orienteret straks der er nyt. Vi vil også omtale det i medlemsbladet.
  
  Vi kan gøre noget allerede nu: Lufte ud, når vi har sovet, vasket gulve eller badeværelset.
  Det er utroligt så meget vanddamp vi afgiver inde i huset. Frisk luft er billigere at opvarme end ”gammel hengemt” luft.

• Murværk

  På KALK A/S hjemmeside kan du blive klogere på alt om kalk og murværk.

• Vejledninger

  isten nedenfor giver dig en oversigt over firmaer, der står til rådighed med vejledning om forskellige vedligeholdelser.

  Lundeborg Træ
  Langgade 38, Lundeborg
  5874 Hesselager
  Tlf.: 6225 1828

  Lundeborg Tømmerhandel har et stort udvalg i miljørigtige produkter. Her kan medlemmer også få en god vejledning i forbindelse med ”gør-det-selv” arbejdet.

  ImprexCoating Aps
  Guldalderen 28 A
  2640 Hedehusene
  Tlf.: 4659 4939

  Brandsikring: Ring og spørg Axel Hartmann, adm. dir., om detaljer om firmaets produktlinier.

  KALK A/S
  Bredeløkkevej 12
  4660 Store Heddinge
  Tlf.: 5650 3000
  www.kalk.dk

  Forhandler bl.a. mørtelmaterialer, kalkfarver, færdigblandet mørtel, overfladematerialer og indfarvede kalkprodukter. Vejleder også om materialer til vedligeholdelse og renovering af bl.a. fredede og andre bevaringsværdige bygninger.

  Linolievinduet
  Bøvlingbjerg Maskinsnedkeri A/S
  Brørupvænget 8
  7650 Bøvlingbjerg
  www.linolievinduer.dk 

  Direktør Richardt Husted Jensen giver gerne teknisk vejledning.
  Produkterne forhandles gennem lokale forhandlere. Det er os bekendt, at på Fyn har Lundeborg Farvehandel, Træ og Vinduer eneforhandling.

• Mos på taget

  Mos på taget

  Tidligere tækkemand Ian de Reybekill har skrevet følgende artikel om mos på taget:

  Det smukke smaragd-grønne stråtag - eller hvad?

  Før jeg svarer på spørgsmålet, må jeg sige at problemet - hvis man skal betragte det som et problem, ikke er noget nyt. Og diskussionen, om hvad man skal stille op, har bølget lidt frem og tilbage igennem tiderne afhængig af tidens lune, og måske lidt efter hvilken natur man har.

  Lad mig starte med at sige, at der endnu ikke har været nogen entydig afgørelse der har bevist uden tvivl, at det er bedst at fjerne alt mosset fra taget, og der har ikke været bevis for at taget holder længere ved at man lader det ligge. Derimod er der både mange argumenter for, og mange imod, at man lader naturen følge sin gang, og lader mosset blive på taget. (Så sparer du også et par timers arbejde, som du passende kan bruge til at nyde forårets første lune dage med en pilsner i havestolen på græsplænen!) Anderledes er det dog med opblomstring af alger på taget, men derom senere i artiklen.

  Stråtaget er jo lavet af strå eller tækkerør, naturligvis. Og når de materialer ligger ude hele tiden, bliver den yderste del af dem nedbrudt af sol, regn, diverse kemikalier der måtte komme med regn eller luft, og almindelig vejrlig som blæst, frost og sne. Når materialet er nedbrudt og ligger der på taget, lunt og fugtigt om foråret, er der tusindvis af små dyr der omsætter det fine rige muld. Og de små dyr er som guf for de fugle der har ventet hele vinteren på begyndelsen af væksten igen om foråret, og de har jo også en rede fuld af små unger at føde samtidigt. Så derfor, kære stråtagsejer, er du med til at sørge for fuglelivet i dit område, når du en dag ser solsorten kravle hen ad taget - typisk godt en meter over tagskægget - og pigge mosset væk for at snuppe en masse små dyr.

  Det skaber en masse svineri. Alt det mos som er vokset i løbet af den fugtige tid, er blevet til fine puder, og nu ligger der en del af dem på jorden. Og det værste er, at det sker igen og igen om foråret, og helt hen på sommeren nogle gange. Og så skal man feje…

  Men nu til det lidt mere tekniske. Nogle mener at mosset holder så meget på fugt, at taget rådner af det. I hvert fald siden stenalderen har man haft stråtag her i landet. Men tagene er ikke rådnet op indefra på grund af mos hidtil. Så hvis de gør det nu, skyldes det andre aspekter af det enkelte stråtag. Personligt er jeg af den opfattelse at hvis det er tilfældet at taget rådner, så er det nok mere fordi der ikke er ventilation gennem taget i øvrigt, end p.g.a. mos.

  Det er rigtigt at nogle tag er rådnet før tid, bl.a. p.g.a. for tæt en isolering bag taget. Men man må ikke blande tingene sammen, og jeg tvivler på, at fordi man fjerner mosset, så redder man nogle tage. Man skal huske på, at hvis man f. eks. river mosset af taget hvert andet år, efter taget er måske 10 år gammelt, så bliver taget revet mange, mange gange. Hver gang man river et tag for mos (selv med en blød rive) tager man i hvert fald 1-2 cm af stråtaget med mosset. Et simpelt regnestykke fortæller, at taget bliver alt for hurtigt slidt op på den måde.

  Mos og lav på stråtagene rundt omkring i landet er et smukt og naturligt syn. Og når det regner, er det rigtigt at mos standser noget af vandet, suger det ind og vokser af det. Men når regnen holder, er mosset derimod med til at fjerne overfladevandet fra taget, så det synker ikke dybere. Derefter er det med til at fordampe vandet.

  Et problem som nogle uheldige stråtagsejere sommetider er ude for, er vækst af alger på taget. Alger er mørkegrønne, grænsende til sort i farve, slimede og ofte sammenhængende i større flader. Problemet opstår ofte som konsekvens af det høje pH-værdi og kvælstofindhold når der eksempelvis er udluftning fra svinestald i direkte nærhed af huset; især når kilden ligger i retning mod vest. Da vil den herskende vestenvind her i landet bære så store mængder forurening til miljøet omkring taget, at det giver grobund for ualmindelige store forekomster af alger. En anden årsag til algevækst kan dog også være ganske naturlig. Hvis der er overhængende træer omkring taget, og disse får angreb af bladlus, kan træet blive tvunget til at afsondre meget saft (friske harpiks) som så regner på taget. I så fald er der så meget næring i tagfladen, at de også kan være grobund for store algevækster.

  Algevækst er i sig selv ikke skadelig. Skaden opstår ved at algerne lukker overfladen med et vådt, klamt lag, som skaber betingelser for råd i selve stråtaget. Enkelte steder har man set tag som har været angrebet i ganske få år, og hvorfra der kan graves dybe håndfulde fugtige rørrester af overfladen, så det skal tages alvorligt.

  Men hvis man virkelig er træt af mos eller har problemer med alger, og man gerne vil gøre noget ved det, kan tækkemanden evt. udlægge nogle piller i mønningen med en langsomt opløseligt ukrudtsmiddel i. Så kommer der ikke mere vækst i den tid de virker, typisk tre-fire år. De er ikke så dyre, og tager han dem med ved mønningsskift, er det kun en meget beskeden udgift. Siden kan der lægges nye op i mønningen uden at de skæmmer væsentligt. Man kan også sprøjte taget med diverse midler, men ofte bliver virkningen meget ringe efter bare en sæson p.g.a udvaskning.

• Vigtigt at huske, når du skal have tækket

  Der har været mange medlemmer, der har haft besvær med deres tækkemænd pga. mangelfuldt aftalegrundlag. For at forebygge eventuelle misforståelser og unødvendige ærgrelser, efter at arbejdet er udført, er det vigtigt, at et tilbud eller overslag klart beskriver, hvilke ydelser der er inkluderet, og eventuelt, hvilke ydelser der ikke er inkluderet.

  Allerførst er det en god idé at se nogle arbejder af den pågældende tækkemand. Se, hvilken stil han har, og om det tiltaler dig. Hvis du ønsker specielle ting udført på en bestemt måde, så hør om han vil og kan lave det, og få det påført tilbuddet. Er priserne inklusive moms? Har tækkemanden en garanti, der er noget værd?

  Her følger en liste for at klargøre de ydelser, man kunne tænkes at komme ud for ved nytækning. Vi garanterer ikke, at den er fyldestgørende, men den indeholder de erfaringer, vi har høstet gennem tiden. Har du erfaringer, bedes du fortælle os om dem, så de kan komme med i næste revision.

  Generelt

  Transport, afdækning af taget m. presenninger og stilladser.

   Nedtagning og fjernelse af gammelt tag. Oprydning efter arbejdet.

  Tømrerarbejdet

  I 2005 er der kommet nye direktiver om lægteafstand og dimensioner. Disse regler gælder ikke fredede ejendomme. Her skal Kulturarvsstyrelsen spørges hver gang.

  Udskiftning af lægter - er bærelægter kraftigere? Eventuel opretning af tagflade.

  Udskiftning af skalke eller sternbrædder - skal gesims evt. repareres.

  Udskiftning/forstærkning af spær eller andet tømmer.

  Bliver hellefag (hulrum fra toprem til taglægter) lukket? Hvis ja, hvordan?

  Udskiftning af vindskeder, vandbrædder, kvistspejl og andre inddækninger.

  Kviste: hvilken opbygning og hvilket vindue opfylder brandkravet?

  Underklædninger.

  Specielle udformninger.

  Nye regler om dimensionerne på lægter (1. maj 2005).

  Tækkearbejdet

  Hvilke materialer bliver der brugt?

  På hvilken måde fastgøres taget?

  Hvilken tykkelse bliver taget på (ca. centimeter)?

  Hvordan udføres rygningen/mønningen, og er nye træer inkluderet?

  Eventuelle specielle ønsker med hensyn til afskæring af tagskæg, fx vinkel, udformning af kviste eller

  udhængets størrelse.

  Beslut dig for, om taget skal følge bygningen, som eventuelt er blevet lidt skæv og krum i løbet af årtier, eller om du vil have et "lige" tagskæg.

  Betingelser

  Det er kutyme, at der betales acontobeløb ved levering af rør på pladsen. Yderligere oplysninger om

   betalingsbetingelser. Husk, ved acontobetaling af materialer, at det er hele tækkearbejdet, der betales a conto for. Ikke kun rør, da de så er din ejendom, og skader under oplagring skal erstattes for din />•  regning.

   Ved tilbud på m2priser vil taget blive efteropmålt.

   Tidspunkt: arbejdets påbegyndelsestidspunkt, cirka.

   Garanti

  Husk underskrift, og er momsen påført?

• Få aftaler skriftligt

  Igennem årene har vi, i foreningen, konstant haft henvendelser fra medlemmer, tækkemænd og andre håndværkere om uoverensstemmelser i forbindelse med tækkeopgaver og renoveringer.

  Som oftest er det manglende skriftlige aftaler, der ender med ”gnister” parterne imellem.

  Derfor er det foreningens råd: Få altid en opgave bekræftet skriftligt, med så mange detaljer som er muligt.Et af problemerne er, at bygherren og håndværkerne taler to forskellige ”sprog”.Derfor sker det alt for ofte, at parterne, når opgaven er færdig, bliver uenige om resultatet.

  Uanset opgavens størrelse, er en skriftlig aftale det sikreste, for begge parter.

  Lad os lige opremse hvilke aftaler der normalt findes indenfor fagene

  TILBUD

  Et tilbud er bindende. Det vil sige at håndværkeren opfylder de beskrevne opgaver og pris og tid.

  OVERSLAG

  Håndværkeren kan give et ikke bindende overslag. Den endelige pris må dog ikke overstige det beløb, der er aftalt. Der kan, parterne imellem, aftales opgaver eller løsninger, der ikke er nævnt i overslaget. Disse ændringer bør også skrives ned.

  Så har vi MAKSIMUMPRIS: Parterne imellem aftaler det højeste beløb, opgaven må koste.Det endelige beløb må ikke overstige den aftalte maksimumpris.

  Til slut har vi EFTER REGNING: Ved denne aftale arbejdes der efter regning. Du er tvunget til at betale det håndværkeren udskriver regning på. Det er op til ejer at holde øje med arbejdet og sige stop, hvis det bliver dyrere end han kan magte. Der er også den mulighed, at beløbet kan nedsættes, af ”Syn og Skøn” eller andre uafhængige parter, hvis kravet, beviseligt, er urimeligt. Som sagt hold selv øje med arbejdet.

  Uanset opgavens omfang, så gør du klogt i at skrive ned hvad du mener skal laves. Du kan så sidde med håndværkeren og lave den endelige beskrivelse. Få en underskrift af håndværkeren eller arkitekten, som skal styre sagen.Få altid tilføjet, at opstår der uventede ting, så skal du underrettes, uanset hvor du er, og få en pris på merarbejdet.

  Der er fordele og ulemper ved de forskellige aftaleformer.Ved TILBUD vil håndværkeren ofte sætte prisen så højt, at han sikrer sig mod overraskelser.Mod skriftlig aftale kan du godkende en forhøjelse af prisen fordi ingen kunne ane hvad der gemte sig bag tagkonstruktion eller murværk.

  Ved OVERSLAG bør du også følge arbejdet tæt, så du har føling med arbejdet. Igen, med vore gamle bygninger, hvad kan der gemme sig af kedelige overraskelser, når først man kommer ind ”bag tapetet”.

  Når man aftaler MAKSIMUMPRIS, så skal man passe på, at arbejdet, ufuldendt, ikke pludselig når maksimumbeløbet. Sker det, kan du stå med, f. eks. en gavl, der er ufærdig, eller en ombygning inde i huset der ikke bliver fuldendt.

  Med andre ord: Du bør altid følge arbejdet nøje og ikke rejse på ferie og overlade arbejdet upåagtet.

  Uenighed og problemernes løsning.

  Ved at overvåge arbejdet kan uoverensstemmelser ofte løses straks, men går det galt, så er de skriftlige beskrivelser af opgaverne meget nødvendige. Går det helt galt, så er de skriftlige aftaler en stor hjælp til hurtig afklaring f. eks i Byggeriets Klagenævn.

  Men hvilken håndværker skal man vælge?

  Det er ikke nok at du ser et logo for en brancheforenings garantiordning i annoncer eller på brevpapir. Alt for ofte oplever vi at fagfolk smykker sig med lånte fjer. Gå direkte til brancheorganisationerne og få bekræftet et muligt garanti medlemskab.

  Der har jo været flere TV-programmer, hvor netop dette problem er belyst.

  Ved tækkeopgaver har vi haft flere tilfælde af misforståelser i opfattelsen af det man siger til hinanden.

  Tækkemanden:” Vil du have at taget følger bygningen”? Det vil vi alle da gerne have, men når arbejdet er færdigt, så står kunden med et svagt bølgende tag hen over murværket.

  Det har jeg ikke bedt om. Taget skal da være i en lige linje med husmurene!!!!!!!

  Her er et eksempel på ”at man taler forskellige sprog”. Er du ikke sikker på det du får fortalt, så spørg på en anden måde:

  ”Jo, jeg vil gerne have taget til at fremstå i lige linje med husmurene”, så får I hul på forståelsen af opgaverne.

  Som kladde til aftaler, kan vi henvise til Foreningen Straatags egen hjemmeside og på Dansk Byggeri´s hjemmeside hvor du også kan finde et oplæg til ”Forbrugeraftalen”.

  Nu skal vi også dele sol og vind lige, for det hænder også, at håndværkere har kontaktet os og spurgt om problemer med betalingen.

  Derfor mener vi det er fair, at kunden stiller en bankgaranti over for entreprisen, så der er en vis garanti for at håndværkeren retmæssigt får sin betaling.

  Når opgaven er fuldført, er det en god idé, at du, sammen med håndværkeren, gennemgår hele opgaven for fejl og mangler, altså de små ”skønhedsfejl”. Når I er enige bør det aftales hvornår disse fejl rettes.

  Skulle der vise sig mangler i retningen af småfejl, er der den mulighed, at du kan tilbageholde noget af betalingen (kan være aftalt i startaftalen), Du må kun tilbageholde et beløb, der passer til omkostningerne ved at rette fejlene.

  God fornøjelse med opgaverne.