Vi mødtes ved Ågården i Næsby ved Stranden, som er en helt usædvanligt velbevaret og nænsomt restaureret gård med store fredningsværdier. Gården er firelænget og helt sammenbygget. Udlængerne er smalle 1700-tals længer opført i spinkelt og overkalket bindingsværk, hvor stolperne står direkte på syldsten og uden vinduer mod omverdenen. Stuehuset, som er fra ca. 1850 er lidt bredere. Der var også  mulighed for at se stuehuset indvendigt.

Efter at have set Ågården fortsatter vi langs kysten til Reersø, som er en lille havneby med omkring 500 indbyggere. Langt oppe i tiden var Reersø en ø, men med tiden dannede der sig en tange, som gjorde øen landfast med Sjælland. Den lille havneby er utrolig malerisk med mange fine gamle gårde og huse og en velbevaret gadestruktur.

Fire af øens gårde er bygningsfredede, og det samme gælder også det lille husmandssted, hvori forfatteren Thorkild Gravlund lod indrette et museum. Beboerne på Reersø levede førhen spartansk og opretholdt livet ved både landbrug og fiskeri. Den afsides beliggenhed og den vanskelige tilgængelighed har utvivlsomt haft stor betydning opretholdelsen af det velbevarede kulturmiljø, som kan minde meget om det vi kan se på Nyord på den modsatte side af Sjælland.

Vi gik en tur rundt i byen og fik en frokost på Reersø Kro.

Derefter fortsatte vi lidt ind i Sjælland til Reerslev, som er en lille landsby lidt nord for Ruds Vedby. Målet er her Reerslev Gamle smedje, som er en museumssmedje. Det bevaringsværdige smedested fra slutningen af 1700-tallet fungerede som landsbysmedjefrem til 2006. Den blev overtaget af en gruppe frivillige, der i dag driver smedjen som et arbejdende museum. Smedjen ejes af en almennyttig forening.

Vi havde lavet en aftale, som gik ud på, at vi fik få lov til at se de frivillige smede arbejde med hammer, ambolt, tænger og andet mærkeligt værktøj det glødende kul ligger i essen og mærke stenkulsrøgen svie i næseborene. Vi fik også  en fortælling om både smedjens historie og om det fascinerende smedefag.

Vi sagde farvel til hinanden efter et ophold på omkring halvanden time – efter en begivenhedsrig dag.

Vi mødtes ved Gåsemandens Gård, en lille fredet firlænget gård, tidligere en del af Ringkøbing Fjord Museerne. Den er nu privat og kunne kun ses udefra, men var et smukt syn. Derefter kørte vi til Fahl Kro i Bork Havn, restaureret efter branden i 2013, hvor vi hørte om livet ved Tipperne, Værneengene og studehandelen i 1800-tallet. Efter frokost besøgte vi Abelines Gård, en stor og smuk klitgård med fortid som strandfogedgård, og vi fik god tid til at opleve både gården og den fredede redningsstation.

Den 23. august 2025 besøgte 32 medlemmer flere spændende steder på Præstøkanten. Restaureringsarkitekt Peter Bering, viste os sin smukke stråtækte, hvidkalkede bindingsværksgård "Skovly", hvorefter vi kørte vi videre til  Majorgården, som i dag er et smukt restaureret landsbyhus. Denne spændende ejendom har ejeren, Henning Schmidt, skrevet om i 2 numre af Straatag.

Efter en frokost på havnen i Præstø, kørte vi langs kysten mod nordøst til landsbyen Roholte, hvor vi gjorde stop ved Vindbyholtvej ved Faxe, hvor vi så det fine kulturmiljø med den særprægede kirke og den ikke mindre særprægede gamle skole.

Vi sluttede turen ved det smukke møllegårdsanlæg, Blåbæk Mølle, Blåbækvej 5, 4640 Faxe, hvor der både er en vindmølle og en vandmøllegård med intakt og funktionsdygtig vandmølle. Ejeren viste rundt, fortalte historien og sat vandmøllen i gang.