Skip to main content

Uncategorised

Viborgturen

Temadag lørdag den 12. september.

En spændende tur til en af landets smukkeste gene med en rig bygningskultur.

Mødested: Æ´Bindstouw, Blichersvej 40A, Lystrup 8800 Viborg klokken 10:00 - Velkomst, kaffe og vi kigger på – og hører om stedet, der er museum.

Ca. 10:30 forlader vi stedet og kører 3,2 km til
Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 73, 8800 Viborg vi ankommer ca. 10:40. Vi besøger Haldladen, hvor vi ser på herregårdsbygningen udefra - udstillingen i laden - og går herefter turen til det 1´ste Hald (en tur på ca. 1 km ud til voldstedet. Det er et meget smukt sted – og undervejs fortælles om stedets historie.


Ca. klokken 12:00 spiser vi frokost på Café Morville, Hjultorvet 4,8800 Viborg – parkering ved domkirken.


Tangeværket/Gudenåcentralen, Bjerringbrovej 54, 8850 Bjerringbro. Vi ankommer ca. kl. 14:00. Vi ser det spændende og fredede vandkraftværk. Ca. kl. 14:30 fortsætter vi til Fussingø Vandmølle. Det er ca. 28 km dertil


Fussingø Vandmølle, Vasevej 10, 8920 Randers NV. Ca. kl. 15:00 ankommer vi, og vi skal primært se den smukke vandmølle – men der kan nok også blive tid til at kigge lidt på Herregårdshovedbygningen og parken til Fussingø – som ejes af Naturstyrelsen og er åben for publikum.


Herfra farvel og tak for i dag.

Bemærkninger: Denne lørdag skal vi se nærmere på:
• Æ’ Bindstouw – Blichermuseet - som er et lille smukt bindingsværkshus, der fortæller historien om S.S. Blicher og hosebinder-kulturen.
• Den fantastiske natur omkring Hald Hovedgård med en spændende historie om de urolige tider i højmiddelalderen
• Et besøg på Et af landets største vandkraftværker, som er bygningsfredet og indrettet til museum
• Et besøg på en smuk og fint bevaret vandmølle, der ligger i forbindelse med herregården Fussingø, der ejes af Naturstyrelsen med en smuk park, som er åben for publikum.

Læs mere …Viborgturen

  • Læst: 512

Ostfyn2026

Østfyn d. 27. juni 2026 OPTAGET

På Østfyn besøger vi en række spændende historiske bygninger og kulturmiljøer.

Første stop er et lille, trelænget fredet husmandssted, Almas Hus, Sentvedvej 1, 5853 Ørbæk, som i dag er en del af Østfyns Museer.

Stedet er et typisk fynsk bindingsværksanlæg, og vi får en rundvisning i de historiske bygninger, der i dag fungerer som kulturhus og mødested.

Herefter besøger vi Glorup Hospital – en fredet asylbygning opført på rester af et middelalderhus og ombygget omkring år 1800. Den usædvanligt smukke og stilrene klassicistiske bygning rummer i dag fire mindre lejligheder.

Næste stop er Rygård med sin enestående middelalderlige hovedbygning i sengotisk stil. Bygningen regnes blandt de bedst bevarede af sin slags i Danmark.

Turen fortsætter til det fredede bindingsværkspakhus i Lundeborg. Her nyder vi en let frokost (stedet ikke bestemt endnu), inden vi kører videre til Hesselagergård, som er en af landets tidligste renæssancehovedbygninger.

Vi besøger også Hesselager Møllegård, der har et fornemt fredet stuehus fra 1799 opført i stilren klassicisme og smukt beliggende i et fredet naturområde. Her ser vi desuden Store og Lille Hospital. En tidligere tiendelade indgår som en del af anlægget, og sammen med de øvrige bygninger skaber den et enestående historisk miljø.

Da turen stadig er i den tidlige planlægningsfase, kan der forekomme mindre ændringer i programmet. Det opdaterede program og tilmeldingsformularen bliver lagt på siden snarest.

DIN PLADS ER RESERVERET, NÅR VI HAR MODTAGET TILMELDINGSFORMULAREN OG DIN BETALING PÅ KR. 200,- PR. PERSON

Læs mere …Ostfyn2026

  • Læst: 934

Vestsjælland2026

Vestsjælland 9. maj 2026

Vi mødtes ved Ågården i Næsby ved Stranden, som er en helt usædvanligt velbevaret og nænsomt restaureret gård med store fredningsværdier. Gården er firelænget og helt sammenbygget. Udlængerne er smalle 1700-tals længer opført i spinkelt og overkalket bindingsværk, hvor stolperne står direkte på syldsten og uden vinduer mod omverdenen. Stuehuset, som er fra ca. 1850 er lidt bredere. Der var også  mulighed for at se stuehuset indvendigt.

Efter at have set Ågården fortsatter vi langs kysten til Reersø, som er en lille havneby med omkring 500 indbyggere. Langt oppe i tiden var Reersø en ø, men med tiden dannede der sig en tange, som gjorde øen landfast med Sjælland. Den lille havneby er utrolig malerisk med mange fine gamle gårde og huse og en velbevaret gadestruktur.

Fire af øens gårde er bygningsfredede, og det samme gælder også det lille husmandssted, hvori forfatteren Thorkild Gravlund lod indrette et museum. Beboerne på Reersø levede førhen spartansk og opretholdt livet ved både landbrug og fiskeri. Den afsides beliggenhed og den vanskelige tilgængelighed har utvivlsomt haft stor betydning opretholdelsen af det velbevarede kulturmiljø, som kan minde meget om det vi kan se på Nyord på den modsatte side af Sjælland.

Vi gik en tur rundt i byen og fik en frokost på Reersø Kro.

Derefter fortsatte vi lidt ind i Sjælland til Reerslev, som er en lille landsby lidt nord for Ruds Vedby. Målet er her Reerslev Gamle smedje, som er en museumssmedje. Det bevaringsværdige smedested fra slutningen af 1700-tallet fungerede som landsbysmedjefrem til 2006. Den blev overtaget af en gruppe frivillige, der i dag driver smedjen som et arbejdende museum. Smedjen ejes af en almennyttig forening.

Vi havde lavet en aftale, som gik ud på, at vi fik få lov til at se de frivillige smede arbejde med hammer, ambolt, tænger og andet mærkeligt værktøj det glødende kul ligger i essen og mærke stenkulsrøgen svie i næseborene. Vi fik også  en fortælling om både smedjens historie og om det fascinerende smedefag.

Vi sagde farvel til hinanden efter et ophold på omkring halvanden time – efter en begivenhedsrig dag.

Læs mere …Vestsjælland2026

  • Læst: 355

Vestkysten25

Vestkysten d. 14. juni 2025

Vi mødtes ved Gåsemandens Gård, en lille fredet firlænget gård, tidligere en del af Ringkøbing Fjord Museerne. Den er nu privat og kunne kun ses udefra, men var et smukt syn. Derefter kørte vi til Fahl Kro i Bork Havn, restaureret efter branden i 2013, hvor vi hørte om livet ved Tipperne, Værneengene og studehandelen i 1800-tallet. Efter frokost besøgte vi Abelines Gård, en stor og smuk klitgård med fortid som strandfogedgård, og vi fik god tid til at opleve både gården og den fredede redningsstation.

Læs mere …Vestkysten25

  • Læst: 286