Brand i stråtag

• Vedligeholdelse
• Brand i stråtag
• Forsikringsinfo
• Tækkevejledning
• Love og regler
• Bøger
• Links

• Alarm 112

  Vær beredt i julen og nytåret. Udskriv og hæng denne et synligt sted, så enhver blot skal ringe 112 og læse teksten op:

  Ring: 112
  Sig: STRÅTAGSBRAND eller PERSONSKADE
  Adresse:
  Postnummer:
  - og telefonnummer du ringer fra:

  Postnummer og By er meget vigtigt, da alarmcentralen kan ligge i en helt anden landsdel.

  Du skal have gjort vandslange, brandslukker mv klar inden højtiden, ligesom du bør have varmt overtøj og huer klar til at tage over festtøjet, hvis der skal evakueres.
  God og sikker fest, og lad os håbe, at denne vejledning viste sig at være spil af tryksværte.

  Klik og udskriv den til ophængning.

• Fyrværkeri

  Fyrværkeri kan købes i lovlige butikker fra den 15. december,
  men må først anvendes den 27. december.
  Hvad kan du gøre selv:
  Læg haveslangen et frostfrit sted og hav en frostfri vandhane klar med tilslutningsbeslag til slangen. Du kan også have din ”ukrudtsprøjte” klar med vand under tryk, hvis du ikke har anskaffet dig en brand Husk at sætte dysen på stråle. Det er utroligt lidt vand, der skal til, hvis man opdager ilden hurtigt.

  Uden at det skal lyde dramatisk, så bør du øve en ”udrykning”, så du kan se, at vandslangen kan række hele huset rundt.
  Sådan en øvelse nedsætter panikken, hvis det går galt.

  Politiet har nok at gøre nytårsaften, og det nytter ikke at henvende sig til feststemte personer. Risikoen for konflikt er for stor.

  Telefonen:
  Læg en tekst ( med store tydelige bogstaver) ved telefonen, så enhver blot skal ringe 112 og så læse teksten op:

  F. eks.: Brandvæsen ; Stråtagsbrand; Adressen , Postnummer og By, sig telefonnummeret du ringer fra. Hvis du ringer fra en mobiltelefon, kan du ikke lokaliseres, derfor er det dobbelt vigtigt, at du siger, nøjagtigt hvor branden er.

  Postnummer og By er vigtigt, da alarmcentralen kan ligge i en helt anden landsdel end den, hvor du befinder dig.

  Du bør have varmt overtøj og huer klar til at tage over festtøjet, hvis der skal evakueres !

  Godt Nytår og lad os håbe, at denne vejledning viser sig at være spild af tryksværte.

  Følgende regler og gode råd gælder for anvendelse af fyrværkeri:
  Afbrænding af raketter, må ikke ske i mindre afstand end:
  - 10 meter fra bygningers åbninger
  - 200 meter fra bygninger med stråtag
  - 200 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)
  - 200 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.

  Afbrænding af øvrigt fyrværkeri, må ikke ske i mindre afstand end:
  - 100 meter fra bygninger med stråtag
  - 100 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)
  - 100 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.
  - Alle afstande som er angivet ovenfor, skal fordobles i vindretningen.

  Husk også at passe på dyrene!
  Du må derfor ikke afbrænde fyrværkeri i mindre afstand end 100 meter fra:

  - Landbrugsbygninger med dyrehold
  - Hundekenneler og andre dyrehold
  - Arealer med udegående dyr

  Sådan skal du forholde dig, når du skal affyre fyrværkeri:
  - Se om fyrværkeriet er forsynet med Sikkerhedsstyrelsens godkendelsesnummer (SIK - nr)
  - Udvis altid forsigtighed.
  - Vis hensyn ! - mennesker og dyr kan blive skræmt af fyrværkeri.
  - Brug altid sikkerhedsbriller.
  - Læs fyrværkeriets brugsanvisning.
  - Brug aldrig fyrværkeri indendørs, bortset fra "småfyrværkeri"
  - Anbring altid fyrværkeriet i solide "affyringsramper" - stativ, rør, spand med sand eller lignende - undgå at bruge flasker, de vælter let.
  - Hold aldrig fyrværkeri i hånden.
  - Affyr altid raketter lodret - aldrig vandret.
  - Antænd lunten med strakt arm og gå hurtigt væk.
  - Pas på åbne vinduer.
  - Kast aldrig med fyrværkeri.
  - Brug altid en pose til fyrværkeriet og aldrig lommerne.
  - Gå aldrig tilbage til en fuser.
  - Prøv aldrig at antænde "gammelt" fyrværkeri som du finder.
  - Kom helskindet ind i det nye år. Godt Nytår

• Gnistfangere i skorstene

  Til Dansk Brandteknisk Instituts information er kommet en vigtig rettelse: DBI Nr. 29:

  Vedrørende gnistfangere til skorstene på stråtækte huse !

  ”Der er indgået oplysninger, der anbefaler, at man IKKE bruger gnistfanger på skorstenene på stråtage, da de kan sode til, forvitre og nedsætte røghastigheden gennem skorstenen. Herved øges faren for antændelse af stråtaget.”

  Vi vil derfor anbefale vore medlemmer at undersøge, om der sidder en gammel gnistfanger i deres skorsten. Den kan jo være forvitret, så den sidder nede i skorstenen.

• Kvistvinduer som nødudgang

  Gennem Foreningen Straatag´s samarbejde med brandmyndighederne over hele landet har vi fået en henvendelse angående kvistvinduer og deres brug som nødudgange.

  Det moderne kvistvindue skal være forsynet med midtersprosser, der kan løsnes, så hele vinduet kan skubbes ud. Derved lettes muligheden for at kunne komme ud af huset, hvis der opstår brand.

  Denne foranstaltning er specielt vigtig, hvis stråtaget ikke er brandsikret.

  Tækkemand Fleming Grøfte har gjort os opmærksom på at i følge. BR 10 er en redningsåbning typisk et vindue i en ydervæg. Og at redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

  Brandvæsnerne har oplyst, at man har oplevet, at vinduesrammen ikke kan løsnes på en nem måde. Grunden er, at man under opbygningen af kvisten har fået selve tagkonstruktionen til at presse på vindueskarmen. Den er kommet til at ”bære” en del af kvistkonstruktionen. Derved er det næsten umuligt at skubbe vinduessektionen ud. I èt tilfælde måtte man bruge en forhammer – gentagne gange – før vinduet faldt ud.

  Det siger sig selv, at der ikke er tid til at bruge de store anstrengelser for at undslippe et tagværelse.
  Selvfølgelig vil en brandsikring af stråtaget yde en betydelig hjælp til at undslippe, hvis ulykken endelig skulle opstå, men vi kan kun opfordre vore medlemmer til at undersøge, om allerede monterede kvistvinduer kan løsnes eller være meget opmærksomme på dette problem, hvis der skal monteres kviste i fremtiden.

• Brandforebyggelse

  Der findes fine og dyre brandsikringer. Alle virkelig gode og forebyggende, men det er jo ikke sikkert man har tid og råd til at få det gjort. Så er her et godt råd fra en brandinspektør på Djursland, der har oplevet mange stråtagsbrande.

  Børst spindelvæv og løse strå væk fra indersiden af stråtaget. Uden at ”polere” loftet, så prøv at få så meget støv og løst skidt væk fra loftet som muligt.
  Problemet er, at spindelvæv og støv er den største årsag til at brande på indersiden af taget får en eksplosionsagtig karakter. Ligeledes skal blomstertoppene på rør, hvis de ikke er brækket af, fjernes. Langt de fleste stråtagsbrande starter inde i huset, når så ilden når loftet, så eksploderer støve og spindelvæv. Derved næres ilden til at få fat i stråtagets inderside.

  Vi kommer senere tilbage til meget mere om brandsikring. Det er bevist, at brandsikring med stenuld og plader ikke alene hæmmer brandudviklingen, men - som vi erfarede under orkanen i december 99, også holdt de fleste af tagene fast, var brandsikret på indersiden. Vinden havde ikke de samme muligheder for at blæse taget af.

  Lynafledere kan også påsættes stråtag. De skal monteres i en afstand af mindst 30 cm. Fra taget, og da hæftningen ikke må være ledende, bliver aflederne monteret i taget med afstandspinde i egetr

• ukrudt & gasbrændere

  Med mellemrum hører vi om små og større brande forårsaget af brugen af ukrudtsgasbrændere.

  Et medlem ringede til os og gav os et godt råd i forbindelse med brugen af gasbrændere.
  For at sikre mig, at vi turde videregive rådet, ville jeg lige først afprøve metoden:

  Før du starter afbrændingen, sætter du haveslangens strålerør på ”tågespray”. Derpå gennemvæder man et område, så nedfaldne strårester og tørre blade bliver våde.
  Nu kan man begynde at svitse ukrudtets blade og stængler. Man skal jo ikke brænde vegetationen helt af, blot sørge for, at bladenes celler sprænges, så planten ikke kan ”ånde” mere.

  I den tørre sommer vi har haft, ser det ud til, at ukrudt er det eneste, der stadig gror med uformindsket kraft. Jeg var spændt på, om jeg kom godt fra at bruge metoden inde i gården på min ”trelængede”. I sådan et lukket område hvirvler vinden jo rundt helt uberegneligt.
  Men alt virkede, og få dage efter var vegetationen død.

  Kombinationen gasbrænder og stråtag er selvsagt en farlig mix, men handler man med forsigtighed, agtpågivenhed og bruger sin sunde fornuft, så er metoden effektiv.
  God fornøjelse ”Havemanden”

  Foreningen Straatag påtager sig intet ansvar for brug eller effekten af råd og vejledning, givet i foreningens regi!

• Brandsikring & varmeisolering

  Kravene til varmeisolering og brandsikring af stråtage afhænger af, om tagrummet anvendes til beboelse eller ej. I det følgende skelnes derfor mellem huse med udnyttet tagetage og huse med uudnyttet tagetage.

  Huse med udnyttet tagetage

  Gældende Bygningsreglement stiller krav om, at loftskonstruktioner mod stråtag skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30 med mindst klasse 2 beklædning.
  Samtidig er der krav til tagets varmeisolering, idet U-værdien mindst skal være 0,20 W/m2 •K.

  Kravene til brandmodstandsevne og varmeisolering kan opfyldes ved at udbygge de på figur O 18 og O 19 viste løsninger med minimum 100 mm Rockwool Flexi A-Batts, 19x100 mm forskalling og en mindst klasse 2 beklædning i mindst 12 mm tykkelse, se figur O 17.

• huse med uudnyttet tagtage

  Her omfatter kravet til brandmodstandsevne kun adskillelsen mellem øverste beboelsesrum og det uudnyttede tagrum. Adskillelsen skal være en BD-bygningsdel 30 og kan opbygges som vist på side 3.4.5, figur H 17 og side 5.4.5, figur O 22 og figur O 23. Der er således ikke krav om brandsikring af selve stråtaget. Alligevel er der gode grunde til at få udført en brandsikring. Er uheldet ude, og stråtaget antændes, vil brandens udbredelseshastighed blive kraftigt reduceret, hvis taget er brandisoleret. Brandafprøvninger, senest foretaget i 1990, viste, at et uisoleret stråtag nedbrændte totalt på 29 minutter og, at der var begyndende gennembrænding efter kun ca. ti minutter. I det brandisolerede stråtag varede det 38 minutter, inden der skete lokal gennembrænding, og hele 80 minutter, inden den første beklædningsplade faldt af. Brandvæsenet får altså lettere ved at få ilden under kontrol, og skaderne vil blive begrænset. En korrekt brandsikring vil give tagkonstruktionen en større tæthed mod slukningsvand, hvilket begrænser vandskaderne. En del forsikringsselskaber giver reduktion i forsikringspræmien.

  Udbudsgrundlag
  Isoleringsmaterialet ved hanebånd- og bjælkespær skal være som:

  Rockwool Flexi A-Batts
  Rockwool Super A-Batts

  Fælles krav

  Isoleringsmaterialet skal være VIK-godkendt med kontrolnummer.

  Isoleringsmaterialet skal være dimensions- og trykstabilt således, at kravene fra gældende Bygningsreglement og DS 418 til U-værdier kan overholdes.

  Isoleringsmaterialet må ikke være kapillarsugende.

  Isoleringsmaterialet må i gennemsnit optage <=1 volumenprocent fugt efter British Standard, BS 2972:75.

  Isoleringsmaterialet skal være diffusionsåbent.

  Isoleringsmaterialet skal være uorganisk.

  Isoleringsmaterialet må ikke angribes af mikroorganismer eller indeholde næringsstoffer for disse.

  Isoleringsmaterialet skal ved brand yde brandbeskyttelse af de bagved liggende konstruktioner eller dele heraf.

  Isoleringsmaterialet skal være ubrændbart.

  Isoleringsmaterialet skal være temperaturbestandigt.

  Isoleringsmaterialet skal have stor isoleringsevne under brandforløbet.

  Isoleringsmaterialet skal give den bedste luftlydsreduktion.

  Isoleringsmaterialet skal være emballeret i henhold til MBR.

  Entreprenøren er pligtig til via følgesedler eller prøvningsresultater at sikre, at produktkravene er overholdt.