Brand er en alvorlig sag for alle, særligt gamle uerstattelige bygninger og i særdeleshed stråtækte bygninger.

Selvom der ikke er dokumenteret bevis for, at stråtækte huse brænder oftere end huse med fast tag, er det en alvorlig sag, når det sker.

Vi giver dig gode råd til brandsikring. Emnet er delt i brandsikring og info om vores nu nedlagte brandmærkningsordning.

Forskelligt om brandfaren

I FORBINDELSE MED NYTÅRSFYRVÆRKERI KAN DU UDSKRIVE EN HILSEN FRA FORENINGEN STRAATAG TIL DINE NABOER.

Af formand Torben Lindegaard Jensen april 2024

For godt 20 år siden skabte Foreningen Straatag sammen med forsikringsselskabet Topdanmark brandmærkningsordningen, som gik ud på, at en husejer, som havde sit stråtækte hus brandsikret med Sepatek, via Foreningen Straatag kunne få udleveret et par iøjnefaldende mærkater, som kunne opsættes f.eks. på postkassen og på et skilt ved indkørslen til ejendommen.

Disse mærkater havde til opgave at informere et brandslukningshold om, at huset var brandsikret med Sepatek i tilfælde af brand. Denne information var vigtig, da man ved et brandslukningsforsøg kunne undgå et voldsomt slukningsforsøg med ”strålerør”, som kunne have den effekt, at slå hul i taget og derved skabe risiko for, at ekstra ilttilførsel ville kunne give ilden ekstra næring. Som alternativ kunne man lægge en ”vandtåge” ud over branden, som man så i mange tilfælde ville kunne bekæmpe med langt færre skader til følge.

Vi har gennem årene en hel del gange forsøgt at få de Danske Brandberedskaber til at informere brandslukningsmedarbejderne om ordningen, men har ikke mødt større forståelse eller samarbejdsvilje. Et sidste forsøg blev gjort her i foråret ved en fornyet henvendelse. Denne henvendelse resulterede i en tilbagemelding fra Danske Brandberedskaber, hvoraf det fremgår, at man ikke anvender oplysninger om brandmærkningsordningen. Af svaret fremgår dog også, at man generelt ikke mere anvender slukningsmetoder med anvendelse af ”strålerør” ved sådanne brande!

I konsekvens heraf har vi i foreningen besluttet at nedlægge brandmærkningsordningen, da vi ikke længere mener, at den har den værdi, som den havde i begyndelsen.

Når dette er sagt, skal det understreges, at brandvæsenets slukningsmetoder heldigvis er blevet ændret, så vi vel alligevel har opnået det ønskede resultat.

For den enkelte husejer er det fortsat vigtigt at få udleveret et brandsikringscertifikat, når huset totalt er brandsikret efter forskrifterne. Det vil i nogle tilfælde kunne udløse en besparelse i brandforsikringspræmien ved en henvendelse herom til forsikringsselskabet.

-----------------------------------------------------------------

Brandmærkningsordningen blev administreret af Foreningen Straatag og var udviklet i samarbejde med bl.a. Rockwool A/S, Topdanmark Forsikring A/S og Gyproc A/S.

Den ordning var den første og eneste af sin slags i Danmark, og var et tilbud til stråtagsejere om at få ”mærket” deres stråtag, så der kunne tages specielle hensyn i tilfælde af brand.

For at kunne få brandmærket, var der visse betingelser, der skulle være opfyldt. Først og fremmest skul huset være brandsikret forskriftsmæssigt jf. Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts (DBI) Informationspjece nr. 29, Brandsikring af stråtage. Se også Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside: Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamilieshuse m.v. Bemærk at Sepatecmetoden ikke er nævnt i pjecen, men separat godkendt af DBI i et senere notat. Informationspjece nr. 29 er forfattet i 1998 og således før godkendelsen af Sepatec.

Dernæst skulle man som ejer af det stråtækte hus, som ønskes brandmærket, tilsende foreningen en bekræftelse fra sit forsikringsselskab på, at huset er brandsikret forskriftsmæssigt. Alternativt en kopi af garanticertifikat fra Sepatec. Herefter sendte vi det ønskede antal brandmærker og informerede samtidigt redningsberedskabet i den kommune, hvori huset ligger.

Brandmærkerne skulle placeres på ejendommens postkasse og ved hovedindgangen på den eller de bygninger, som er brandsikrede.

Forsøg viser, at et stråtag uden brandsikring nedbrænder totalt på cirka en halv time. Et brandsikret stråtag har til gengæld vist sig at kunne modstå en lokal gennembrænding op til 38 minutter eller mere. Dette har naturligt ført til, at mange stråtækte huse i dag er brandsikrede.

Brandmærkerne var en tydelig information til brandvæsenet om at huset er brandsikret, og det oprindeligt var af afgørende betydning for brandvæsenets valg af slukningsmetode i tilfælde af en brand. Ved anvendelse af et for kraftigt vandtryk på et brandsikret stråtækt hus, ville man nemt kunne komme til at slå hul i den underliggende brandsikring, og dette vil kunne bevirke unødvendige og alvorlige skadevirkninger på huset. Denne slukningsmetode bruges ikke mere, hvorfor vi har valgt at sløjfe brandmærkningsordningen (læs formandens artikel først på siden).

Ud over den indlysende grund til at brandsikre, nemlig redning af menneskeliv og værdier, kunne der også være andre gode grunde. F.eks. det forhold, at nogle forsikringsselskaber yder rabat på forsikringspræmien, hvis huset er brandsikret. Dette forhold gælder stadig. Undersøg dette hos dit forsikringsselskab.

Resume:

Hvis man køber et stråtækt hus, eller ombygger/tilbygger eller udskifter stråtag, bør man nøje sætte sig ind i hvorledes de forskellige brandsikringsmetoder virker jf. ovenfor.

Vedrørende brandsikring med mineraluld, skal det bemærkes, at almindelig varmeisolering i trækonstruktionen ikke vil kunne sidestilles med, eller godkendes som, brandsikring af tekniske årsager.

Links til

DBI er Danmarks videncenter for brand og sikring. Vi opbygger vores viden gennem målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter og gennem de opgaver, vi løser for virksomheder, institutioner og myndigheder.

Sepatek:
System til brandsikring af stråtage.

Saint-Gobain:
Verdensledende inden for gipssystemer til Letbyggeri. Gyproc har fokus på innovation samt at imødekomme de voksende behov for energi- og miljøvenlige løsninger.

 Magma-firestop:
Specialister i beskyttelse / brandsikkerhed til stråtage. Dette program er specielt blevet udviklet med henblik på vedligeholdelse af stråtagets naturlige skønhed på den ene side og på den anden som beskyttelse mod brand og erosion.

Fyrværkeri kan købes i lovlige butikker fra den 15. december,
men må først anvendes den 27. december.

Hvad kan du gøre selv:

Læg haveslangen et frostfrit sted og hav en frostfri vandhane klar med tilslutningsbeslag til slangen. Du kan også have din ”ukrudtsprøjte” klar med vand under tryk, hvis du ikke har anskaffet dig en brand Husk at sætte dysen på stråle. Det er utroligt lidt vand, der skal til, hvis man opdager ilden hurtigt.

Uden at det skal lyde dramatisk, så bør du øve en ”udrykning”, så du kan se, at vandslangen kan række hele huset rundt.
Sådan en øvelse nedsætter panikken, hvis det går galt.

Politiet har nok at gøre nytårsaften, og det nytter ikke at henvende sig til feststemte personer. Risikoen for konflikt er for stor.

Telefonen:

Læg en tekst   ( med store tydelige bogstaver) ved telefonen, så enhver blot skal ringe 112 og så læse teksten op:

F. eks.: Brandvæsen ; Stråtagsbrand; Adressen , Postnummer og By, sig telefonnummeret du ringer fra. Hvis du ringer fra en mobiltelefon, kan du ikke lokaliseres, derfor er det dobbelt vigtigt, at du siger, nøjagtigt hvor branden er.

Postnummer og By er vigtigt, da alarmcentralen kan ligge i en helt anden landsdel end den, hvor du befinder dig.

Du bør have varmt overtøj og huer klar til at tage over festtøjet, hvis der skal evakueres !

Godt Nytår og lad os håbe, at denne vejledning viser sig at være spild af tryksværte.

Følgende regler og gode råd gælder for anvendelse af fyrværkeri:

Afbrænding af raketter, må ikke ske i mindre afstand end:

- 10 meter fra bygningers åbninger
- 200 meter fra bygninger med stråtag
- 200 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)
- 200 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.

Afbrænding af øvrigt fyrværkeri, må ikke ske i mindre afstand end:

- 100 meter fra bygninger med stråtag
- 100 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)
- 100 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.
- Alle afstande som er angivet ovenfor, skal fordobles i vindretningen.

Husk også at passe på dyrene!

Du må derfor ikke afbrænde fyrværkeri i mindre afstand end 100 meter fra:

- Landbrugsbygninger med dyrehold
- Hundekenneler og andre dyrehold
- Arealer med udegående dyr

Sådan skal du forholde dig, når du skal affyre fyrværkeri:

- Se om fyrværkeriet er forsynet med Sikkerhedsstyrelsens godkendelsesnummer (SIK - nr)
- Udvis altid forsigtighed.
- Vis hensyn ! - mennesker og dyr kan blive skræmt af fyrværkeri.
- Brug altid sikkerhedsbriller.
- Læs fyrværkeriets brugsanvisning.
- Brug aldrig fyrværkeri indendørs, bortset fra "småfyrværkeri"
- Anbring altid fyrværkeriet i solide "affyringsramper" - stativ, rør, spand med sand eller lignende - undgå at bruge flasker, de vælter let.
- Hold aldrig fyrværkeri i hånden.
- Affyr altid raketter lodret - aldrig vandret.
- Antænd lunten med strakt arm og gå hurtigt væk.
- Pas på åbne vinduer.
- Kast aldrig med fyrværkeri.
- Brug altid en pose til fyrværkeriet og aldrig lommerne.
- Gå aldrig tilbage til en fuser.
- Prøv aldrig at antænde "gammelt" fyrværkeri som du finder. 
- Kom helskindet ind i det nye år. Godt Nytår

Der findes fine og dyre brandsikringer. Alle virkelig gode og forebyggende, men det er jo ikke sikkert man har tid og råd til at få det gjort. Så er her et godt råd fra en brandinspektør på Djursland, der har oplevet mange stråtagsbrande.

Børst spindelvæv og løse strå væk fra indersiden af stråtaget. Uden at ”polere” loftet, så prøv at få så meget støv og løst skidt væk fra loftet som muligt.
Problemet er, at spindelvæv og støv er den største årsag til at brande på indersiden af taget får en eksplosionsagtig karakter. Ligeledes skal blomstertoppene på rør, hvis de ikke er brækket af, fjernes. Langt de fleste stråtagsbrande starter inde i huset, når så ilden når loftet, så eksploderer støve og spindelvæv. Derved næres ilden til at få fat i stråtagets inderside.

Vi kommer senere tilbage til meget mere om brandsikring. Det er bevist, at brandsikring med stenuld og plader ikke alene hæmmer brandudviklingen, men - som vi erfarede under orkanen i december 99, også holdt de fleste af tagene fast, var brandsikret på indersiden. Vinden havde ikke de samme muligheder for at blæse taget af.

Lynafledere kan også påsættes stråtag. De skal monteres i en afstand af mindst 30 cm. Fra taget, og da hæftningen ikke må være ledende, bliver aflederne monteret i taget med afstandspinde i egetr

Her omfatter kravet til brandmodstandsevne kun adskillelsen mellem øverste beboelsesrum og det uudnyttede tagrum. Adskillelsen skal være en BD-bygningsdel 30 og kan opbygges som vist på side 3.4.5, figur H 17 og side 5.4.5, figur O 22 og figur O 23. Der er således ikke krav om brandsikring af selve stråtaget. Alligevel er der gode grunde til at få udført en brandsikring. Er uheldet ude, og stråtaget antændes, vil brandens udbredelseshastighed blive kraftigt reduceret, hvis taget er brandisoleret. Brandafprøvninger, senest foretaget i 1990, viste, at et uisoleret stråtag nedbrændte totalt på 29 minutter og, at der var begyndende gennembrænding efter kun ca. ti minutter. I det brandisolerede stråtag varede det 38 minutter, inden der skete lokal gennembrænding, og hele 80 minutter, inden den første beklædningsplade faldt af. Brandvæsenet får altså lettere ved at få ilden under kontrol, og skaderne vil blive begrænset. En korrekt brandsikring vil give tagkonstruktionen en større tæthed mod slukningsvand, hvilket begrænser vandskaderne. En del forsikringsselskaber giver reduktion i forsikringspræmien.

Udbudsgrundlag
Isoleringsmaterialet ved hanebånd- og bjælkespær skal være som:

Rockwool Flexi A-Batts
Rockwool Super A-Batts

Fælles krav

Isoleringsmaterialet skal være VIK-godkendt med kontrolnummer.

Isoleringsmaterialet skal være dimensions- og trykstabilt således, at kravene fra gældende Bygningsreglement og DS 418 til U-værdier kan overholdes.

Isoleringsmaterialet må ikke være kapillarsugende.

Isoleringsmaterialet må i gennemsnit optage <=1 volumenprocent fugt efter British Standard, BS 2972:75.

Isoleringsmaterialet skal være diffusionsåbent.

Isoleringsmaterialet skal være uorganisk.

Isoleringsmaterialet må ikke angribes af mikroorganismer eller indeholde næringsstoffer for disse.

Isoleringsmaterialet skal ved brand yde brandbeskyttelse af de bagved liggende konstruktioner eller dele heraf.

Isoleringsmaterialet skal være ubrændbart.

Isoleringsmaterialet skal være temperaturbestandigt.

Isoleringsmaterialet skal have stor isoleringsevne under brandforløbet.

Isoleringsmaterialet skal give den bedste luftlydsreduktion.

Isoleringsmaterialet skal være emballeret i henhold til MBR.

Entreprenøren er pligtig til via følgesedler eller prøvningsresultater at sikre, at produktkravene er overh